NordicBet Liga Foreningen
Spillestil for talent
Spillestil for talent

Hobro IK’s talent afdeling praktiserer alle samme formation, med det formål at sikre at spillerne opnår de nødvendige kompetencer, for på sigt at kunne indgå på klubbens 1.hold.

fra U13-U17 spiller alle hold 4-4-2. Det vigtigste fokus for talentholdene, er at sikre at alle spillere i klubben, lærer at klare sig selv og herigennem opnår tilpas store individuelle kompetencer, offensivt såvel som defensivt, til at han har niveau til at kunne begå sig på højeste niveau.

På U19 spiller vi 3-5-2, tilsvarende vores 1.hold, for at klargøre spilleren til overgangen til seniorfodbold og den måde vi ønsker at spille på, på seniorniveau.

Vi ønsker at se følgende fra vores hold:
– Pasningsspil langs jorden, med et offensivt udtryk
– Direkte pasninger i længderetning mod mål
– Når vi erobrer bolden søger vi modstanderens mål hurtigst muligt
– Når vi mister bolden sprinter vi i genpres. Mislykkes det, falder vi samlet
– Vi vil være dynamiske og spille med mange sprintaktioner og stor løbevillighed, offensivt såvel som defensivt

Holdenes måde at gribe en kamp an på vil variere fra årgang til årgang, afhængigt af hvilke type spillere der er på årgangen. Grundformationen vil altid være den samme og det overordnede udtryk ønskes altid det samme, spilmønstre  vil variere, afhængigt af spillertyperne.