Af Jesper Bøss, Komma’riet
Landinspektørfirma Land&Skel – Erik Støvring, med afdelinger i Aalborg, Støvring og Hadsund, har fornyet sin bronzepartneraftale, hvilket vi selvfølgelig er rigtig glade for.
– Vi har efterhånden været partnere i Hobro IK i fem år, og vi sætter stort pris på samarbejdet, der giver os en god synlighed i både Hobro og hele Mariagerfjord-området, fortæller Lars Hoberg, der sammen med Steffen B. Martens er indehavere af Land&Skel – Erik Støvring.
– Det startede egentlig med, at vi var med i erhvervsnetværket i Hobro Golfklub, hvor vi kom til at snakke med Henrik Hammershøj fra Hobro IK. Herefter tog vi en dialog om vores muligheder ved at blive partnere, og vi har været med lige siden.
– Vi har blandt andet en bandereklame ude på stadion og et plakatopslag på toiletterne, som begge dele giver os en fin eksponering, som vi er meget tilfredse med. Derudover er vi en del af klubbens erhvervsnetværk, og det har vi også stor glæde af. Der er god stemning, og man fornemmer et godt sammenhold blandt de partnere, der bakker op om klubben, lyder det fra Lars, inden Steffen afslutningsvis supplerer:
– Hvis jeg skal se en fodboldkamp, vil jeg faktisk hellere tage min familie med til Hobro for at se Hobro IK spille, selvom vi bor i Aalborg.
Vi takker rigtig mange gange for opbakningen!
Steffen B. Martens og Lars Hoberg fra Landinspektørfirma Land&Skel – Erik Støvring med afdelinger i Aalborg, Støvring og Hadsund.