Af Oliver Bach Kristensen
Hobro IK gæstede Jammerbugt FC på Sparekassen Vendsyssel Arena, hvor Hobro IK skulle rejse sig efter seneste kamp på DS Arena.
Første afslutning i kampen kom fra Jammerbugt FC kort udenfor feltet, men afslutningen endte dog med at trille forbi målet uden de store problemer for Adrian Kappenberger i kassen.
Jammerbugt FC lagde fint ud og havde størstedelen af spillet i de første 15 minutter af kampen, men Hobro IK fik spillet sig bedre ind i kampen og fik tilkæmpet sig et hjørnespark kort efter, som endte med to blokerede skud for Hobro IK.
Første mål kom efter 28 minutter, efter et fladt indlæg fra Don Deedson Louicius, som Danny Amankwaa vippede ind i kassen med hælen. Han gav dermed Hobro IK en føring til 1-0.
Don Deedson Louicius var kort tid efter tæt på at udbygge føringen. Dette skete efter et utroligt rush fra egen banehalvdel og runder tre spillere fra Jammerbugt FC, men ender med at blive stoppet til sidst af Jammerbugt FC’s sidste mand.
Jammerbugt FC udlignede til 1-1 efter 33 minutter på et højt indlæg, som blev headet ind i feltet og derefter på akrobatisk vis sparket i kassen på en flugter. Målscoren for Jammerbugt var Frederik Høgh.
Med ti minutter igen af første halvleg, havde Don Deedson Louicius igen et flot forsøg fra kanten af feltet med venstre ben, men dette skud blev flot reddet af Jammerbugt FC’s målmand. De sidste ti minutter i første halvleg bød ikke på de store chancer og stillingen ved pausen var dermed 1-1.
Anden halvleg startede ud i et fint tempo, men begge hold fik godt lukket ned for hinanden og derfor var der ikke de store chancer at skrive hjem om.
Første store chance i anden halvleg kom til hjemmeholdet efter 63 minutter. Der bliver sendt et indlæg mod bagerste stolpe, som Jammerbugt FC’s angriber kommer først på. Heldigvis for Hobro IK rammer angriberen ikke målet.
Fem minutter senere opstod der en situation i Jammerbugt FC’s felt, hvor det lignede at Mathias Haarup fik en albue i ansigtet, som kunne give straffe, men dommer Patrick Remon Gammelholm vælger ikke at dømme noget.
Første indskiftninger fra Hobro IK kom efter 70 minutter, hvor Frederik Elkær og Mathias Nygaard kom ind, de to erstattede Sebastian Avanzini og Jacob Tjørnelund.
Størstedelen af anden halvleg tilbød på mange optræk til chancer, men der manglede skarphed i felterne hos begge mandskaber.
75 minutter inde i anden halvleg, bliver Thomas Junge skiftet ind til fordel for Danny Amankwaa.
Fem minutter senere opstår der en farlig situation da Oliver Klitten kommer først på bolden foran Jammerbugt FCs målmand og er tæt på at vippe den forbi keeperen, men desværre får målmanden blokeret.
Fem minutter før slutfløjt, fører Don Deedson Louicius bolden frem og sender M.P i dybden på kanten som sparker på mål, men skuddet bliver pareret af keeperen.
Efter 89 minutter blev Oliver Klitten skiftet ud og Frederik Brandt kom ind. Hobro IK lagde godt pres på Jammerbugt FC i de sidste minutter med et par farlige afslutninger, men kampen ender 1-1 på Sparekassen Vendsyssel Arena.
Kampfakta
Jammerbugt FC 1 – 1 Hobro IK (1-1)
Mål
Jammerbugt FC 0 -1 Hobro IK, Danny Amankwaa (28)
Jammerbugt FC 1 -1 Hobro IK, Frederik Høgh (33)
Hobro IK-opstilling:
AdrIan Kappenberger
Emil Søgaard – Simon Jakobsen – Jakob Hjorth
Jacob Tjørnelund – Mikkel M.P (C) – Sebastian Avanzini -Mathias Haarup
Oliver Klitten – Danny Amankwaa – Don Deedson Louicius
Udskiftninger:
Ud: Sebastian Avanzini– Ind: Mathias Nygaard (70)
Ud: Jacob Tjørnelund– Ind: Frederik Elkjær (70)
Ud: Danny Amankwaa– Ind: Thomas Junge (75)
Ud: Oliver Klitten– Ind: Frederik Brandt (89)
Ubenyttede spillere:
Jacob Samnik, Frederik Dietz og Christoffer Østergaard.
Advarsler:
Emil Søgaard, Hobro IK (76)
Aleksander Damnajovic, Jammerbugt FC (84)
Emil Nielsen, Jammerbugt FC (88)
Don Deedson Louicius, Hobro IK (93)
Dommer:
Patrick Remon Gammelholm