Betinia Liga Foreningen

En lige kamp i Aalborg ender uafgjort

En lige kamp i Aalborg ender uafgjort

For anden uge i streg var der udebanekamp på programmet for Hobro IKs vedkommende. Denne gang gik turen til Aalborg, hvor AaB ventede. Kampen blev spillet på et solbeskinnet Aalborg Portland Park

Hobro IK kom godt ud fra start og tog fat i kuglen. AaB lignede modsat et hold, der lurede på omstillinger og på at skulle løbe om kamp med Hobro-defensiven. Efter det første kvarter havde der ikke været nogle nævneværdige chancer, udover et enkelt hjørnespark til Hobro IK, der ikke blev farligt.

Der skulle gå 31 minutter før det første mål kom, da Mathias Kubel bragte hjemmeholdet foran. Det var ellers efter en periode, hvor Hobro IK så klart mest på bolden og forsøgte at skabe kampen. Det var også et langskud, der skulle til for at AaB skulle bringe sig foran.

Umiddelbart efter føringsmålet kom AaB frem til endnu en chance, men denne tog Jonas Dakir i målet sig flot af. Herefter satte udeholdet sig på bolden igen og kampbilledet fra før målet fortsatte.

Kort før pausen var det så Hobro IK, der var tæt på. Et frispark udenfor feltet, som Runar Hauge tog sig af, men snært forbi målet.

Pause.

Hobro IK startede 2. halvleg som de sluttede første og det gav pote efter 50 minutter, da Søren Andreasen med en flot tunnel finder Oliver Klitten, der som bande lægger den af til Søren Andreasen, der sparker bolden sikkert i mål.

Efter 60 minutter kom AaB så frem til en chance, men det var endnu et langskud. Denne gang fra Jubril Adedeji, men forbi mål. Det var fortsat Hobro IK, der så mest til bolden og hjemmeholdet var sjældne gæster i de gulblusedes felt.

Med 10 minutter igen bliver en bold lagt på tværs, denne serverer Martin Huldahl til Marco Bruhn, der med en helflugter banker bolden på overliggeren. Uhyrligt tæt på for Hobro IK.

Fem minutter senere og mere Hobro IK. Denne gang efter et hjørnespark, hvor der bliver godt samlet op. Frederik Dietz lægger den på plads og Hobro IK får bolden i nettet, men linjedommeren vinker offside. Svær at se både på stadion og TV-billederne.

AaB havde ikke de helt store chancer, men dem de havde var relativt store. AaB-offensiven kommer igennem ved William Thomsen, men Jonas Dakir disker op med en flot dobbelt redning og afværger den farlige situation.

I tillægstiden er det Hobro IK, der banker på. Mathias Haarup tæt på efter en erobring og afslutning i bagrummet. Igen tæt forbi.

Startopstilling:

Jonas Dakir, Christian Enemark, Oliver Klitten, Mikkel M.P., Søren Andreasen, Runar Hauge, Gustav Bjerge, Frederik Dietz, Emil Søgaard, Martin Huldahl, Lukas Klitten.

Mål:

AaB 1 – 0 Hobro IK, Mathias Kubel (31. min.)

AaB 1 – 1 Hobro IK, Søren Andreasen (50. min.)

Advarsel:

Emil Søgaard, Hobro IK (21. min.)

Elison Makolli, AaB (57. min.)

Indskiftning:

Ind: Zander Hyltoft. – Ud: Mikkel M.P. (63. min.)

Ind: Marco Bruhn – Ud: Søren Andreasen (70. min.)

Ind: Oscar Meedom – Ud: Runar Hauge (75. min.)

Ind: Mathias Haarup – Ud: Christian Enemark (83. min.)

Ubenyttede indskiftere:

Andreas Søndergaard, August Bryld, Mikkel Kannegaard, Hjalte Dahl, Marius Jacobsen

Dommer:

Aydin Uslu

En lige kamp i Aalborg ender uafgjort
En lige kamp i Aalborg ender uafgjort