NordicBet Liga Foreningen

Hobro IK – Jammerbugt FC – 22 Oct 2021

Hobro IK – Jammerbugt FC – 22 Oct 2021

Hobro IK – Jammerbugt FC

 Af Oliver Bach Kristensen

 Der var et lokalopgør på programmet i 13.runde da Jammerbugt FC kom på besøg på DS Arena.

Jesper Bøge startede mindre prangende ud i kampen, da han efter blot 40 sekunder måtte trække et professionelt frispark og modtog dermed et gult kort.

Hobro IK sad på det meste af boldbesiddelsen i de første 10 minutter. Søgaard kunne også efter 15 minutter spillet, komme frem i et fremragende rush fra egen banehalvdel, men endte dog med at blive tacklet lige foran feltet inden han kunne få den spillet videre.

Jammerbugt FC fik dog den største chance hidtil, da de med en 1-2 kombination kom bag Hobro IKs forsvarskæde, Adrian Kappenberger var dog hurtig ude af målet og kunne blokere afslutningen.

30 minutter inde modtog Deedson bolden i en god position på kanten af feltet på højre side, han får rundet sin direkte modstander og bliver derefter tacklet, hvor det ligner at der er ulovlig kontakt inde i feltet. Dommeren vifter dog afværgende.

Kasper Høgh skulle få den klart største chance i første halvleg med 3 minutter igen inden pausen. Jammerbugt FC bliver fanget med alle mand fremme efter hjørne, hvor Kasper Høgh så bliver sendt helt alene igennem mod Jammerbugt FC keeperen. Han ender dog med at overplacere afslutningen som går forbi stoplen.

Første halvleg var en meget jævnbyrdig affære, hvor begge hold viste fine takter og kunne begge notere sig en stor chance hver. Første halvleg sluttede 0-0.

Hobro IK startede stærkt ud i starten af anden halvleg og satte sig på kampen med højt pres og en stor del af boldbesiddelsen.

Hjemmeholdet kunne dog ikke levere nok kvalitet i den afgørende aflevering. Jammerbugt FC kom også bedre med jo længere halvlegen skred frem. Efter 58 minutter kombinerer Jammerbugt FC ude i venstre side og får en mulighed for at afslutte lige uden for feltet. Afslutningen brækker meget i luften og udfordrer Kappenberger i målet, men han får den reddet ud til hjørne.

Emil Søgaard var igen på spil offensivt i højre side, da han får sendt et utroligt flot indlæg ind fra en svær vinkel. Bolden for lov til at hoppe inde i feltet og kommer helt over til bagerste, hvor Klitten er lige ved at nå frem til bolden.  Blot 5 minutter efter kunne Hobro IK notere sig for deres anden store chance. Et indlæg bliver rettet af og hopper lige ned foran Frederik Mortensen, som tager et ekstra træk ind i feltet men afslutningen ender lige på målmanden.

Kort efter var Mortensen igen på spil da han kommer først op til bolden efter hjørnespark. Bolden går dog lige akkurat forbi bagerste stolpe.

Efter flere chancer på stribe til Hobro IK, bragte udeholdet sig foran efter 75 minutter. Et forsøg på et langskud bliver rettet af på Jesper Bøge og ender på tilfældigvis hos en helt fri Jammerbugt FC spiller inde i feltet, som scorer til 0-1.

Der var ikke meget at skrive hjem om i de sidste 15 minutter af kampen. Hjemmeholdet havde det meget svært ved at få etableret deres spil og komme frem til de store chancer. Kampen endte dermed 0-1 til gæsterne.

 

Kampfakta

Hobro IK 0 – 1 Jammerbugt FC (0-0)

 Mål

Hobro IK 0 – 1 Jammerbugt FC, Bardhec Bytyqi (75. min.)

 

Hobro IK-opstilling:

Adrian Kappenberger

Emil Søgaard  – Frederik Dietz – Jesper Bøge – Jacob Tjørnelund

Mikkel M.P (C) – Frederik Mortensen – Sebastian Avanzini

Don Deedson Louicius – Kasper Høgh – Oliver Klitten

 

Udskiftninger:

 Ud: Sebastian Avanzini – Ind: Abdoul Yoda (45. min.)

Ud: Oliver Klitten – Ind: Mathias Haarup (72. min.)

Ud: Don Deedson – Ind: Justin Shaibu (80. min.)

Ud: Jesper Bøge – Ind: Simon Jakobsen(85. min.)

Ud: Frederik Mortensen – Ind: Danny Amankwaa (85. min.)

 

Ubenyttede spillere:

Jacob Samnik

Christoffer Østergaard

Mathias Nygaard

 

Advarsler:

Jesper Bøge, Hobro IK (1. min.)

David Edvardsson, Jammerbugt FC (64. min.)

Kamara, Jammerbugt FC (74. min

 

Dommer:

 Sebastian Friis Aagerup

 

Tilskuere:

1109

Tilbage til kampoversigt
Hobro IK – Jammerbugt FC – 22 Oct 2021
Hobro IK – Jammerbugt FC – 22 Oct 2021