NordicBet Liga Foreningen

Hobro IK tilknytter ny målmandstræner

Hobro IK tilknytter ny målmandstræner

Hobro IK har været på udkig efter en ny målmandstræner og han er nu fundet. Den nye målmandstræner er Thomas Fredriksen, der, blandt andet, tidligere har været i IBV på Island, FC Helsingør og Nykøbing FC. 

Hobro IK styrker trænerteamet med målmandstræner Thomas Fredriksen, der har den højeste målmandstræneruddannelse i Danmark. Thomas Fredriksen, der kommer med en masse erfaring fra sine tidligere klubber, bliver ansvarlig for målmandstræningen på Hobro IKs 1.Divisionshold, samt i Hobro IKs talentafdeling.

Thomas Fredriksen siger selv om ansættelsen i Hobro IK:

– Jeg glæder mig til at komme i gang og få sat mit præg på målmandstræningen i Hobro IK, både på førsteholdet og på talentholdende. Jeg håber og tror på, at jeg kan være med til at udvikle målmændene og lave resultatskabende træning, der er med til at sikre point på banen.

Den nye målmandstræner har brugt meget af sin tid på at rejse rundt i Europa for at udvikle sig som målmandstræner og søge inspiration til træningsøvelser og måden at tilgå træningen på.

– Jeg har blandt andet rejst i Spanien, Tyskland og Polen for at få indblik i hvordan andre klubber laver aldersrelateret målmandstræning. Den skabelon, som der bliver brugt til at lave sjov og udviklende målmandstræning, er jeg blevet meget inspireret af og jeg håber, at jeg kan videreføre nogle af disse tiltag til Hobro IK, slutter Thomas Fredriksen.

Sportschef Jens Hammer Sørensen glæder sig over tilgangen af den nye målmandstræner.

– Thomas er en dygtig målmandstræner med et højt fagligt niveau. I slutningen af 2020 var Thomas tilknyttet på en kortere aftale, hvor arbejdet med Adrian Kappenberger og de andre målmænd imponerede os og jeg er glad for at vi nu har tilknyttet Thomas på en fast aftale. Thomas er en god fyr, der vil styrke vores trænerteam og vi ser frem til samarbejdet.

Hobro IK tilknytter ny målmandstræner
Hobro IK tilknytter ny målmandstræner