NordicBet Liga Foreningen

Hobro IK skriver kort kontrakt med Daniel Jakobsen

Hobro IK skriver kort kontrakt med Daniel Jakobsen

PRESSEMEDDELELSE
31-08-2022

Hobro IK har skrevet en kort kontrakt med det unge forsvarstalent Daniel Jakobsen.

Det unge forsvarstalent Daniel Jakobsen har skrevet under på en aftale med Hobro IK, der i første omgang holder ham i klubben indtil slutningen af 2022. Daniel Jakobsen, der senest har spillet U19-fodbold i AGF har prøvetrænet med førsteholdet i et godt stykke tid, hvilket nu har udmøntet sig i en aftale.

– Daniel er en ung talentfuld stopper, der har trænet med i vores sommeropstart, for at vi kunne se hinanden an. Her har Daniel vist sig så godt frem at han nu bliver belønnet med en aftale. En aftale, der i første omgang, løber året ud. Daniel er en spændende forsvarsspiller med et godt potentiale. Han kan samtidig dække de tre centrale positioner i forsvaret, hvilket giver noget fleksibilitet, siger Lars Justesen, teknisk chef i Hobro IK.

Daniel Jakobsen, der allerede har fået debut for Hobro IK i Pokalen mod Vejgaard B, og som også har repræsenteret det danske U17- og U18-landshold ni gange, siger selv om den nye kontrakt:

– Jeg er rigtig glad for at have skrevet under på en kontrakt med Hobro IK. Jeg har været glad for at træne med i en længere periode og føler det er et godt sted for mig at udvikle mig videre. Jeg ser frem til at kunne bevise klubben, trænerteamet og fansene at jeg er en spiller, som de kan stole på og jeg vil arbejde hårdt for at kunne bidrage til Hobro IK.

Hobro IK skriver kort kontrakt med Daniel Jakobsen
Hobro IK skriver kort kontrakt med Daniel Jakobsen