NordicBet Liga Foreningen

Hobro IK lejer Victor Bak Jensen i FC Midtjylland

Hobro IK lejer Victor Bak Jensen i FC Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE
30-08-2022

Hobro IK har lejet den 18-årige forsvarsspiller, Victor Bak Jensen, i FC Midtjylland for resten af året.

Hobro IK har forstærket sig med tilgangen af Victor Bak Jensen, der kommer til klubben på en lejeaftale gældende for resten af 2022. Victor Bak Jensen, der allerede har fået sin 3F Superliga-debut for FC Midtjylland, havde første dag i Hobro IK i dag og har dermed hilst på sine nye holdkammerater.

Teknisk chef Lars Justesen ser frem til at have Victor Bak Jensen til rådighed i truppen:

– Jeg er rigtig glad for tilgangen af Victor. Han er en dygtig ung forsvarsspiller, der går op I at forsvare med liv og sjæl. Samtidig kommer han med en masse power og fart, der også kan bidrage til vores offensiv. Vi ser frem til at have Victor til rådighed og på denne måde bidrage til hans fortsatte udvikling.

Victor Bak Jensen siger selv om skiftet:

– Jeg glæder mig til at komme i gang i Hobro IK og få en masse spilletid på seniorniveau. Timingen er rigtig god for mig og min udvikling og jeg ser Hobro IK som et rigtig godt sted for mig at fortsætte min udvikling det næste halve år. Forhåbentligt med en masse spilletid, så jeg på denne måde kan få mere hår på brystet og blive mere moden i mit spil.

Forsvarsspilleren trænede første gang med sine nye holdkammerater i dagens træning og er allerede blevet taget godt i mod:

– Jeg havde første træning i dag og jeg synes det gik rigtig godt. Jeg er blevet taget rigtig godt i mod af hele truppen samt trænerteamet og jeg glæder mig rigtig meget til for alvor at komme i gang. Jeg har kun hørt godt om Hobro IK, og de ting jeg har hørt, er jeg kun blevet bekræftet i i dag.

Viktor Bak Jensen kan allerede komme i kamp torsdag, når Hobro IK gæster Hvidovre IF.

Hobro IK lejer Victor Bak Jensen i FC Midtjylland
Hobro IK lejer Victor Bak Jensen i FC Midtjylland