NordicBet Liga Foreningen

Uafgjort i testkampen mod Vendsyssel FF.

Uafgjort i testkampen mod Vendsyssel FF.

Hobro IK

Hobro IK spillede i dag sommerens første rigtige testkamp. Kampen blev spillet på DS Arena mod et andet Nordicbet Liga mandskab, nemlig Vendsyssel FF. En testkamp, hvor Hobro IK havde 22 spillere på banen idet hele 10 spillere blev udskiftet i pausen.

 

Allerede i første af testkampen var Hobro IK på spil. Flot opspil gør at Oliver Overgaard kan løbe til baglinjen og slå et indlæg ind, som dog bliver afværget til hjørnespark. Det efterfølgende hjørnespark var tæt på at blive rigtig farligt, da bolden dumpede ned til Emil Søgaard, der får sendt en afslutning afsted, men desværre bliver bolden blokeret.

Der stod Hobro IK på det hele og fem minutter senere var Don Deedson så på spil efter en flot solotur, men afslutningen sidder lige på målmanden i Vendsyssel målet. Hjemmeholdet fortsatte det gode spil og var klart mest på bolden. Kort efter var det så Oliver Overgaard, der igen var på spil. Først et indlæg fra Frederik Elkær, der flot gik til baglinjen og sender bolden ind i feltet. Ved bagerste stolpe kommer så Oliver Overgaard, der afslutter, men må se sit skud reddet på stregen.

Næste chance tilfaldt også Hobro IK. Det starter med godt spil af Frederik Elkær og Mikel M.P. på venstrekanten. Frederik Dietz, der har sneget sig med frem, tilbyder sig i et inderlap, får bolden og sender den ind i feltet. Her modtager Don Deedson bolden, tager et frækt træk og afslutter, men desværre lige på målmanden.

Føringsmålet kom til Hobro IK efter 16 minutters spil. En flot bold i dybden til Muamer Brajanac, der fint tager bolden med og spiller en fremstormende Oliver Overgaard, der sikkert sparker bolden i fjerneste hjørne. Helt fortjent føringsmål til hjemmeholdet.

Hobro IK pressede ufortrødent på og kom frem til flere gode chancer og med lidt mere koldblodighed kunne hjemmeholdet nemt have ført med to eller tre mål. Senest var det Muamer Brajanac, der kom frem til en god chance efter et godt pres af Don Deedson. Desværre blev afslutningen en smule upræcis og gik forbi mål.

Næste chance i kampen, igen i til Hobro IK. Frederik Dietz sender en flot bold afsted mod Muamer Brajanac, der vinder sin duel og løber afsted. Han afleverer til Mikkel M.P., der tager et træk og afslutter, men igen forbi mål.

Vendsyssel FFs første chance i kampen tilfaldt Ronnie Schwartz efter 39 minutter, da han afsluttede fra ca. 35 meter.

På trods af at have skiftet 10 spillere i pausen fortsatte Hobro IK det gode spil fra 1. halvleg. Sebastian Avanzini og Mathias Nygaard kombinerede godt på højrekanten og til sidste blev Mads Hvilsom sendt afsted i dybden. Angriberen spiller skråt tilbage, men Mathias Nygaard og Danny Amankwaa kunne ikke blive enige om hvem der skulle afslutte og det blev dermed ikke farligt.

Indskiftede Villads Rasmussen var næste i rækken til at komme frem til en god chance. Efter en flot vending, hvor han sætter to mand, kommer han fri til afslutning, men som så mange gange før i kampen, sad afslutningen lige på målmanden.

Vendsyssel FF havde også skiftet et par spillere i pausen og indskiftede Lasse Steffensen satte afslutning på Vendsyssels første rigtige chance i kampen. Afslutningen fra det lille felt, gik dog et stykke forbi mål.

Udeholdet kom bedre med i kampen og fik også udlignet efter godt en times spil. En opspilsfejl fra Hobro IK bliver straffet. Efter et hurtigt indkast til Lasse Steffensen, får han muligheden for at spille Lucas Jensen helt fri ved bagerste stolpe, der nemt kan sparke bolden i nettet.

På trods af de mange udskiftninger var Hobro IK stadig helt med og Mads Hvilsom var også tæt på bringe hjemmeholdet foran igen, umiddelbart efter det udlignende mål. Villads Rasmussen, der lavede et godt indhop, spillede angriberen fri, men afslutningen mod fjerneste hjørne, sneg sig akkurat forbi målet.

Vendsyssel FF så mere til bolden uden at kreere de helt store chancer og der skulle også endnu en opspilsfejl fra hjemmeholdets side til, før gæsterne blev farlige. I denne situation reddede Jonathan Fischer flot afslutningen fra Lucas Jensen, der blev sendt helt alene igennem.

Udeholdet bragte sig foran med godt 20 minutter tilbage af kampen. Her var det Anton Søjberg, der blev spillet fri i feltet, hvorefter han sparkede bolden sikkert i mål.

Hobro IK forsøgte at kæmpe sig tilbage i kampen og kom stadig frem til gode chancer. I det 75. minut kom Mathias Nygaard frem til en god afslutning, men desværre tæt forbi. Chancen blev skabt af Danny Amankwaa.

Det udlignende mål kom kørt før tid, da Mads Hvilsom modtager bolden på kanten af feltet. Her svigter angriberen ikke og scorer sikkert.

Kort før tid scorede Mads Hvilsom igen, men desværre bliver der vinket for offside og målet bliver annulleret.

Kampfakta:
Hobro IK 2 – 2 Vendsyssel FF (1-0)

Mål:

Hobro IK 1 – 0 Vendsyssel FF, Oliver Overgaard (16. Min.)

Hobro IK 1 – 1 Vendsyssel FF, Lucas Jensen (57. min.)

Hobro IK 1 – 2 Vendsyssel FF, Anton Søjberg (70. min.)

Hobro IK 2 – 2 Vendsyssel FF, Mads Hvilsom (85. min.)

Hobro IK-opstilling 1. halvleg:
Adrian Kappenberger
Emil Søgaard – Simon Jakobsen – Frederik Dietz
Oliver Overgaard – Abdoul Yoda – Mikkel M.P. (C) – Frederik Mortensen – Frederik Elkær

Don Deedson Louicius – Muamer Brajanac

Hobro IK-opstilling 2. halvleg:
Jonathan Fischer
Emil Søgaard – Simon Trier (Prøvespiller) – Jacob Tjørnelund
Sebastian Avanzini – Mathias Nygaard – Danny Amankwaa – Mads Freundlich – Villads Rasmussen

Laurs Skjellerup (Prøvespiller) – Mads Hvilsom

Udskiftninger:

Se ovenfor.

Ud: Emil Søgaard – Ind: Laurits Nørby (84. min.)

Dommer:

Lasse Læbel Graagaard

Uafgjort i testkampen mod Vendsyssel FF.
Uafgjort i testkampen mod Vendsyssel FF.