
Hobro IK testede fredag middag mod FC Ararat-Armenien. En god test frem mod NordicBet Liga-starten.
Første store chance i kampen kom til FC Ararat, der efter et hjørnespark får sendt et kvalificeret hovedstød afsted. Jonas Dakir i kassen får vippet bolden ud på stolpen og redder dermed bolden. Efterfølgende får Frederik Dietz clearet bolden.
Umiddelbart efter var det så Hobro IKs tur. Efter et hjørnespark bevarede Hobro IK presset, hvilket til sidst gav en skudmulighed til Max Nielsen, der flot flugtede en afslutning afsted. Men modstanderholdets keeper var på plads.
Kampen åbnede sig og FC Ararat kom til kampens næste chance. En omstilling, hvor det armenske holds angriber bliver sendt afsted kommer fri af Hobro-forsvaret og forbi Jonas Dakir, men Frederik Dietz kommer tilbage og clearer bolden på linjen.
Næste chance til Hobro IK. Efter et frispark på kanten af feltet ender bolden bagerst i feltet, hvor Søren Andreasen helflugter bolden, men keeperen disker op med en flot redning.
Midtvejs i 1. Halvleg og mere Hobro IK. Denne gang en omstilling, hvor Richmond Gyamfi stikker afsted fra hele modstanderholdets forsvar. Til sidst bliver bolden sendt ind til Villads Rasmussen, der sender en god afslutning afsted, men igen redder keeperen.
FC Arafat bragte sig foran efter 27 minutter, efter en høj erobring. Bolden hoppede hen til en offensivspiller, der bragede bolden helt op i hjørnet uden chance for Jonas Dakir i målet.
Kort før pausen udbyggede FC Ararat føringen, da en bold blev spillet i dybden. En spiller modtager bolden i en position, der lignede til at være offside. Helt fri igennem blev bolden sparket sikkert ind.
Pause.
Hobro IK kom godt ud til 2. Halvleg og efter et par minutter kom første chance. Et flot skifte til Max Nielsen, der derefter driver bolden frem og finder Søren Andreasen, der får sendt en afslutning afsted. Desværre over mål.
Flot opspil gav Hobro IK den næste gode chance. Helt fra Jonas Dakir bliver bolden spillet op gennem holdet og giver til sidst Lukas Klitten en god hovedstødsmulighed, som keeperen får vippet over.
FC Ararat kom ca. midtvejs i 2. Halvleg frem til deres første chance efter pausen, men to fantastisk flotte redninger af Jonas Dakir holdt bolden ude af nettet.
Hobro IK pressede på for et reducerende mål og var tæt på efter et hjørnespark, da Marco Bruhn steg op. Men hovedstødet tog overliggeren og ud.
Målet skulle også komme, men det blev desværre annulleret for offside. Oscar Meedom truede dybt og tvang keeperen ud, hvilket gjorde at Søren Andreasen kunne sende bolden videre til Marco Bruhn, der sparkede bolden i kassen, men som nævnt desværre fra en offside-position.
På trods af en god test, endte kampen med et nederlag.
Kampfakta:
FC Ararat 2 – 0 Hobro IK (2-0)
Mål:
FC Ararat 1 – 0 Hobro IK, J. Duarte (27. Min.)
FC Ararat 2 – 0 Hobro IK, J. Duarte (45. Min.)
Startopstilling:
Jonas Dakir
Emil Søgaard – Marius Jacobsen – Frederik Dietz
Max Nielsen – Oliver Klitten – Mikkel M.P. – Villads Rasmussen – Lukas Klitten
Søren Andreasen – Richmond Gyamfi
Udskiftninger:
Ud: Oliver Klitten – Ind: Theo Ekie (72. Min.)
Ud: Lukas Klitten – Ind: Christian Enemark (72. Min.)
Ud: Richmond Gyamfi – Ind: Marco Bruhn (72. Min.)
Ud: Max Nielsen – Ind: Oscar Meedom (75. Min.)