Det er de færreste af Hobro IK’s partnere, der har hjemme i Tyskland. Ikke desto mindre er det tilfældet for virksomheden Pillemadsen.dk, der lige har underskrevet en dugfrisk aftale som bronzepartner.
– Vi har tidligere været partner i Hobro IK, men det stoppede under corona. Men jeg er rigtig glad for, at vi nu har indgået en ny aftale, fortæller Allan Madsen, indehaver af Pillemadsen.dk
– Det er en del af vores markedsføringsstrategi at være til stede i et par fodboldklubber i Danmark. Det giver os en rigtig god synlighed, og jeg har kun positivt at sige om samarbejdet med Hobro IK. Her har vi blandt andet en rigtig god synlighed på stadion, supplerer han.
Allan Madsen stiftede Pillemadsen.dk i 2009. Virksomheden har hjemme i Harrislee – lige over den dansk-tyske grænse – og tilbyder alt indenfor træpiller, træbriketter og brænde, ligesom de har et solidt udvalg af hunde-, katte- og hestefoder. Det hele til yderst attraktive priser.
Virksomheden er til stede på nettet; Pillemadsen.dk og med en fysisk butik i Harrislee. En butik, som mange danskere benytter sig af, når de alligevel er på shoppetur over grænsen. Personalet på både telefon, webshop og i butikken er dansktalende.
I Hobro IK er vi meget glade for aftalen og glæder os til et godt samarbejde!