NordicBet Liga Foreningen

Musik i Østerskoven gentager den store succes fra i år og udvider med en dag

Musik i Østerskoven gentager den store succes fra i år og udvider med en dag

PRESSEMEDDELELSE

28-11-2023

Musik i Østerskoven gentager den store succes fra i år og udvider med en dag, når musikken vender tilbage på DS Arena i Hobro i 2024.

Der bliver igen blændet op for scenelyset Hobro, når Musik i Østerskoven gentager succesen fra i år og byder op til dans, fest og hygge i 2024. I 2024 udvides musikprogrammet, så der i 2024 både skal festes d. 7. og 8. juni. Musikprogrammet for 2024 er næsten på plads, hvor navne som Medina, Hugorm, Artigeardit x Lamin og Tessa allerede er præsenteret.

Den 10. juni 2023 var over 3500 festglade mennesker mødt op på DS Arena i Hobro til Musik i Østerskoven. En dag med mere end 10 timers livemusik blev afholdt i strålende solskin og med masser af godt humør. Nu vender Musik i Østerskoven tilbage med musikprogrammet for 2024, hvor succesen gentages. Som noget nyt udvides musikprogrammet til to dage, altså fredag d. 7. juni og lørdag d. 8. juni.

– Vi er stolte over, at vi kan præsentere det nye program for Musik i Østerskoven 2024, hvor der er lagt op til masser af god musik og ikke mindst timevis af god stemning. På baggrund af succesen fra i år og den positive feedback vi har modtaget fra nær og fjern er vi gået all-in og udvidet med et fredagsprogram, fortæller Henrik Hammershøj, der er Drift- og eventchef i Hobro IK.

Med store danske kunstnere som Medina, Hugorm og Queen Machine er der d. 8. juni 2024 lagt op til et brag af en lørdagsfest, som I kender den fra i år. De tre kunstnere bliver flankeret af Gasbox, The Powls og Hobros lokale band Starturn, som sørger for stemning og hygge på DS Arena.

– Efter den succes som dette års Musik i Østerskoven viste sig at være, har vi naturligvis fastholdt konceptet fra lørdagsfesten med over 10 timers livemusik, hvor der er plads til både hygge og fest på pladsen. Vi er rigtig godt tilfreds med det program vi har fået stablet på benene og vi ser frem til en fantastisk dag på DS Arena ude i Østerskoven, fortsætter Henrik Hammershøj.

Fredag d. 7. juni er det de populære drenge, Artigeardit x Lamin og rapperen Tessa, der blandt andre spiller op til fest i Østerskoven. Et fredagsprogram, der strækker sig fra 17.00-24.00, skal henvende sig til et yngre publikum end i 2023, så hele Hobro kan komme til fest i Østerskoven. Udover de to stærke offentliggjorte navne til fredag d. 7. juni, vil der blive præsenteret yderligere artister til denne dag.

– Som noget nyt har vi blandt andet udvidet musikprogrammet til to dage, så vi også henvender os til den yngre del af Hobro og omegn. En fredag, hvor nogle af de mest streamede artister i Danmark skal sørge for den helt rigtige feststemning, slutter Henrik Hammershøj.

Med et bredt musikprogram over de to dage, er der garanti for fest, dans og god stemning, hvor der som endnu et nyt tiltag vil være to scener på pladsen, for at bringe nogle af artisterne tættere på publikum. Både fredag og lørdag vil en DJ sørge for, at stemningen er den rette mellem hvert band, samt fra dørene åbner og indtil første artist går på scenen.

Vi glæder os til nogle festlige dage d. 7. og 8. juni, når Musik i Østerskoven igen løber af stablen i Hobro.

Billetsalget starter fredag d. 1. december kl. 10.00. Billetter kan købes på www.miø.dk

Musik i Østerskoven gentager den store succes fra i år og udvider med en dag
Musik i Østerskoven gentager den store succes fra i år og udvider med en dag