Nyheder • 1. januar 2022 • af Mikkel
I dag byder vi velkommen tilbage til en gammel kending 🧤.
Martin S. Jensen er ny målmandstræner for førsteholdet i Hobro IK og får samtidig ansvaret for målmandstræningen ned til U13 i Hobro IKs ungdoms- og talentafdeling. Martin har tidligere været tilknyttet Hobro IKs førstehold og nu er han altså igen at finde på træningsbanerne sammen med Hobro IKs NordicBet Liga-mandskab. Han har ligeledes været tilknyttet Hobro IKs ungdoms- og talentafdeling de seneste år.
Martin S. Jensen overtager ansvaret fra Thomas Frederiksen, der har valgt at stoppe i Hobro IK ved udløb, for at flytte tættere på sin familie. Der skal lyde et stort tak til Thomas Frederiksen for indsatsen i Hobro IK.