Det var en kamp, der begyndte som forventet mod et Vendsyssel FF, der stillede sig ned og lod Hobro IK tage initiativet i kampen. Længe skulle der heller ikke gå før at Hobro IK kunne bringe sig foran med 0-1. Efter en række dødbolde, hvor hjemmeholdet fik clearet bolden ud af feltet, lykkedes det Mathias Kristensen at finde Frederik Christensen inde foran mål, som kunne heade bolden ind bag Vendsyssels målmand. Det var Frederik Christensens sjette mål indtil videre i sæsonen og Mathias Kristensen kan også tilskrive sig selv sin sjette assist.
Herefter blev hjemmeholdet mere spillystne og ærgerrige, hvilket resulterede i en række hjørnespark, der dog ikke blev farlige.
Den efterfølgende periode var karakteriseret ved skiftende overtag i kampen. Begge hold prøvede at opsætte en række kombinationer, der skulle nedbryde modstanderens defensive kæder, men uden held.
Efter 25 minutters spil fik Hobro IK et hjørnespark, der efterfølgende faldt ned i feltet og ved en omgang klumpspil endte foran Lukas Klitten, der tog et træk forbi en Vendsyssel FF forsvarsspiller, men blev sparket over skinnebenet og faldt i målfeltet. Dommeren valgte efterfølgende at dømme for film og Lukas Klitten fik en advarsel. En tvivlsom kendelse af dagens dommer.
Et minut efter fik hjemmeholdet tilkæmpet sig en stor chance. En række flotte kombinationer gennem højresiden af banen endte med en afslutning, der røg lige forbi højre stolpe.
De næste ti minutter af kampen var igen præget af et skiftende overtag i spillet. Vendsyssel FF forsøgte sig med en række lange bolde ned bag Hobro IK’s bagkæde, men disse blev afvist af de tre centrale forsvarspillere. Hobro IK bød dog på mere publikumsvenlig fodbold. En masse små kombinationer i rummet mellem Vendsyssels midtbane og forsvar gjorde at udeholdet kunne spille sig til en række potentielt store chancer udover kanterne ved en række flade indlæg. Dog blev disse afvist af Vendsyssels forsvarskæde.
I minutterne op til pausen var det Hobro IK der var spilstyrende. Et højt pres kombineret med en række opspilsfejl fra Vendsyssel FF gjorde at Hobro IK kunne bruge de sidste fem minutter af 1. halvleg på Vendsyssel FF’s banehalvdel. Det blev dog ikke til nogle store chancer til Hobro IK.
Pause. Vendsyssel FF 0 – 1 Hobro IK
Hobro IK begyndte 2. halvleg i et højt tempo. Da bolden blev givet op, var der stormløb mod Vendsyssel FF’s mål og Moubarack Compaoré fik rundet to mand og lagt bolden af til Mathias Kristensen, der afsluttede tæt forbi højre stolpe.
Et minut efter var det igen Hobro IK, der var farlige. Et indlæg ind i målfeltet fandt Villads Rasmussen, som vippede bolden videre ind i feltet, hvor en Vendsyssel FF spiller fik bolden dårligt clearet og bolden havnede foran Oliver Klitten, der sparkede på mål, men forsøget blev afværget og bolden røg igen forbi højre målstolpe.
Der stod Hobro IK på det hele de første ti minutter af 2. halvleg, men alligevel fik Vendsyssel FF tilkæmpet sig en stor chance. Et indlæg fra venstre side fandt en helt fri Lucas Jensen i bagrummet, som skød på mål og passerede Jonas Dakir, men Marius Jacobsen fik bolden clearet på akrobatisk vis på mållinjen.
Efter det var tæt på en udligning, fik Hobro IK gjort det til 0-2. Et hjørnespark der i første omgang blev clearet ud af målfeltet ramte Lukas Klitten i venstre side af målfeltet, hvor han spillede bolden hårdt ind foran mål. Frederik Dietz blev herefter ramt på hoften og bolden røg ind bag Vendsyssels målmand, der forgæves kunne holde bolden ud af målet.
Herefter fik Vendsyssel FF mere fat i kampen igen, samtidig med at Hobro IK kunne finde en ro i 0-2 føringen. Et hjørnespark blev sparket ind foran mål og røg igennem de første par spillere, men blev clearet ud til endnu et hjørnespark til hjemmeholdet.
Efter 76 minutter var det Hobro IK, der fortjent kunne gøre det til 0-3. En fejl i opspillet af Vendsyssel FF bliver opsnappet og Theo Ekié kunne drive bolden i et tre mod to overtal ned mod Vendsyssels mål. Her finder han Jesper Cornelius, der kom løbende på ydersiden og køligt lagde bolden over Vendsyssel FF’s målmand.
Vendsyssel FF fik tog initiativet efter målet af Hobro IK, men alligevel var det udeholdet, som var farligst. En række kontraangreb resulterede i nogle overtalssituationer, men dog uden at det blev til nogle store målchancer.
I slutningen af kampen bølgede spillet frem og tilbage mellem de to målfelter. Begge hold jagtede det fjerde mål i kampen, men det blev ikke til nogle reelle farlige chancer til begge hold.
En solid defensiv indsats krydret med overskud i spillet fremad banen resulterede i en flot 0-3 sejr på udebane over Vendsyssel FF.
Kampfakta:
Vendsyssel FF 0 – 3 Hobro IK (0-1)
Mål:
Vendsyssel FF 0 – 1 Hobro IK, Frederik Christensen (6. min.)
Vendsyssel FF 0 – 2 Hobro IK, Frederik Dietz (57. min.)
Vendsyssel FF 0 – 3 Hobro IK, Jesper Cornelius (76. min.)
Hobro IK-opstilling:
Jonas Dakir
Emil Søgaard – Marius Jacobsen – Frederik Dietz
Oliver Klitten – Mathias Kristensen – Zander Hyltoft – Villads Rasmussen – Lukas Klitten
Frederik Christensen – Moubarack Compaoré
Udskiftninger:
Ud: Moubarack Compaoré – Ind: Jesper Cornelius (59. Min.)
Ud: Villads Rasmussen – Ind: Theo Ekié (68. min.)
Ud: Mathias Kristensen – Ind: Oliver Overgaard (68. min.)
Ud: Theo Ekié – Ind: Oliver Dorph (87. min.)
Ud: Frederik Dietz – Ind: Max Nielsen (87. min.)
Ubenyttede spillere:
Joachim Andersen(M), Jesper Bøge, Oscar Meedom, Jonas Snefstrup
Advarsel:
Lukas Klitten, Hobro IK (26. min.)
Frederik Dietz, Hobro IK (34. min.)
Ayo Simon Okusun, Vendsyssel FF (37. min.)
Shanyder Borgelin, Vendsyssel FF (84.min.)
Dommer:
Frederik Svendsen
Tilskuertal:
1062