Af Oliver Kristensen
Inden kampen blev Jacob Tjørnelund hyldet og overrakt blomster for at have rundet en flot milepæl i form af 150 kampe i Hobro-trøjen. Kamp nr. 150 var i pokalkampen mod Brabrand IF.
Hobro IK skulle fortsat jagte første sejr i NordicBet ligaen i regnvejret på DS Arena, hvor kampen startede med at bølge meget frem og tilbage.
Lyngby BK havde første skud mod mål, men anfører M.P fik blokeret. Kort efter havde Jakob Hjorth den første offensive aktion for Hobro IK efter et langt indkast fra Mathias Haarup, men uden for alvor at blive farlig.
Don Deedson Louicius havde Hobro IKs første afslutning fra en svær position, som var lige ved at snige sig over i det lange hjørne, men endte dog med at gå forbi til et målspark.
Hobro IK bragte sig foran efter 15 minutters spil, efter et indlæg fra Mathias Haarup, der når ind til Danny Amankwaa og efter lidt klumpspil i det lille felt kan Emil Søgaard prikke den ind imellem benene på Lyngby BKs målmand og ind i nettet til 1-0.
Efter 19 minutter fik Jakob Hjorth et slag til hovedet, men var heldigvis i stand til at fortsætte kampen. M.P havde kort efter et frækt forsøg langt ude fra mål, som kun lige gik forbi det nærmeste hjørne.
Don Deedson Louicius fik kampens første advarsel efter 24 minutter som giver et frispark til Lyngby BK. Frisparket kommer der dog ikke noget farligt ud af.
Lyngby BK fik udlignet i det 29. minut efter et hjørnespark, hvor Hobro IK ikke kan få clearet bolden ud af feltet, men ender i stedet hos Marcel Ibsen Rømer, der sparker den i kassen.
Kort efter lagde Tjørnelund en god bold ind til Klitten som bliver tacklet inde i feltet, hvor der nok skulle være dømt straffe, men Dommer Chris Johansen, viftede afværgende og dømte det ikke.
Efter det som lignede et klart straffespark til Hobro IK, kunne Magnus Kaastrup bringe Lyngby BK foran efter 34 minutter på et flot skud fra kanten af feltet.
Lyngby BK sluttede bedst af i 1. halvleg, men spillerne gik ned til pause med 1-2.
Frederik Dietz blev skiftet ind i pausen til fordel for Jakob Hjorth, som fik et slag til hovedet i første halvleg.
Anden halvleg startede også ud med at gå frem og tilbage for begge hold, men Lyngby BK kom frem til mere og mere og så farlige ud på kontraen og dødboldene.
Efter en times spil byttede Lyngby Bk to spillere, hvor Frederik Gytkjær og Frederik Ibsen gik ud og Andreas Bjelland og Petur Knudsen kom ind.
Kort efter var det Martin Thomsens tur til at skifte to, hvor Frederik Elkær og Mathias Nygaard kom på banen og Avanzini og Deedson blev skiftet ud.
Lyngby BK dominerede den første halve time af anden halvleg, men uden der blev skabt de store chancer. Efter 74 minutter blev Danny Amankwaa erstattet af Thomas Junge i jagten på det udlignende mål.
Udover et par fine skud fra distancen, så var der ikke meget at skrive hjem om i i af anden halvleg.
Med fem minutter igen kom Frederik Brandt på banen i et sidste forsøg på at se om man kunne skabe noget farligt og udligne. Ud gik Jacob Tjørnelund.
Efter et par spilstop på grund af behandling af både Simon Jakobsen og Andreas Bjelland, blev der lagt 7 minutter til. Hobro IK havde smidt alt frem i jagten på det udlignende mål, men 4 minutter inde i den tillagte tid lukkede og slukkede Magnus Kaastrup kampen efter en friløber og gjorde det til 1-3.
Det blev endnu værre for Hobro IK, da Petur Knudsen for Lyngby, banker bolden i nettet til 1-4 dybt inde i tillægstiden.
Hobro IK har derfor stadig deres første sejr til gode i denne sæson.
Kampfakta
Hobro IK 1 – 4 Lyngby BK (1-2)
Mål
Hobro IK 1 -0 Lyngby BK, Emil Søgaard (15)
Hobro IK 1 -1 Lyngby BK, Marcel Ibsen Rømer (29)
Hobro IK 1 -2 Lyngby BK, Magnus Kaastrup (34)
Hobro IK 1 -3 Lyngby BK, Magnus Kaastrup (94)
Hobro IK 1 -4 Lyngby BK, Petur Knudsen (97)
Hobro IK-opstilling:
AdrIan Kappenberger
Emil Søgaard – Simon Jakobsen – Jakob Hjorth
Jacob Tjørnelund – Mikkel M.P (C) – Sebastian Avanzini -Mathias Haarup
Danny Amankwaa – Oliver Klitten – Don Deedson Louicius
Udskiftninger:
Ud: Jacob Hjorth– Ind – Frederik Dietz (45)
Ud: Sebastian Avanzini– Ind – Frederik Elkjær (65)
Ud: Don Deedson Loucicius Ind – Mathias Nygaard (65)
Ud: Danny Amankwaa – Ind: Thomas Junge (65)
Ud: Jacob Tjørnelund – Ind: Frederik Brandt (85)
Ubenyttede spillere:
Jacob Samnik
Christian Hørby
Advarsel:
Don Deedson Loucious , Hobro IK (24)
Dommer:
Chris Johansen
Tilskuertal:
941