NordicBet Liga Foreningen

HB Køge – Hobro IK – 08 Aug 2021

HB Køge – Hobro IK – 08 Aug 2021

Hobro IK

Kort før kampstart i dagens opgør mod HB Køge blev angriberen Justin Shaibu præsenteret for Hobro IK. Hobro IK skulle jagte første sejr i sæsonen og den nytilkomne angriber gik derfor direkte ind i startopstillingen.

HB Køge startede bedst ud i de første fem minutter på den hurtige kunstbane, men Hobro IK stod stærkt i mod og afværgede denne gode Køge periode. Herefter satte gæsterne sig på de næste 5 minutter af kampen, hvor flere gode angreb var tæt på at give pote. Især den nytilkomne angriber Justin Shaibu så stærk ud.

Efter godt 20 minutters spil fik Justin Shaibu tilkæmpet sig et frispark på kanten af feltet. Desværre bliver han skadet i situationen og må udgå. Ind kommer Thomas Junge til sin tredje kamp i sæsonen.

Frisparket, tilkæmpet af Justin Shaibu, tog Mikkel M.P. sig af. Anføreren får sendt en flot afslutning afsted, der kun akkurat lige går forbi fjerneste stolpe.

En halv time spillet og Hobro IK som det dominerende hold. Deedson Don Louicius var tæt på efter en gave fra Køge-målmanden, men fejlmageren når til bage og får rettet op på sin fejl. Hobro IK pressede på og flere gode indlæg fra Jacob Tjørnelund gjorde det svært for HB Køge-forsvaret, men de holdt stand i denne periode.

Få minutter senere får Mathias Haarup sendt en knaldhård afslutning afsted. Køge-målmanden parerer flot ud til hjørnespark. Hjørnesparket blev ikke farligt.

HB Køges første afslutning kom kort før pausen, hvor Oscar Buch tog en god tur og kom til afslutning, men forbi mål. Kort efter var HB Køge tæt på igen, hvor bolden falder ned for fødderne af Marius Elvius, men igen forbi mål.

Ingen ændringer i pausen.

Efter godt otte minutter inde i 2. halvleg, skulle HB Køge have været reduceret til 10 mand, da Marius Elvius bliver vinket offside og alligevel beslutter sig for at sparke, flere sekunder efter dommeren havde fløjtet. Helt uforståeligt får Køge-spilleren dog ikke sit andet gule kort.

Det var få med chancer i 2. halvleg, men Hobro IK med de farligste. Mathias Haarup leverede gode ting på højrekanten og fandt Thomas Junge foran mål. Angriberen får afsluttet, men i sidste sekund for Nemanja Cavnic blokeret til hjørnespark.

Minutter senere er HB Køge tæt på efter et indlæg af indskiftede Effiong Nsungusi, der finder vej til en fremstormende Køge-spiller. Heldigvis header angriberen forbi mål.

I det 74. minut bringer HB Køge sig foran på en scoring af Effiong Nsungusi. Angriberen slider sig fri af Hobro-forsvaret og kommer alene igennem mod Adrian Kappenberger, der ikke kan gøre noget i denne situation.

Efter scoringen pressede Hobro IK igen på. Oliver Klitten driver bolden flot og spiller Don Deedson Loucius i dybden. Han sætter sin direkte modstander og afslutter, men afslutningen bliver blokeret.

Med fem minutter tilbage af kampen får Don Deedson Louicius tilkæmpet sig et straffespark efter en god Hobro IK periode. Det straffespark tager anfører Mikkel M.P. sig af og han brager bolden i nettet.

Kort efter er Don Deedson Louicius på spil igen, denne gang med hurtige fødder. Haitianeren sætter sin modstander og sparker mod fjerneste hjørne, men desværre tæt forbi mål.

Kampfakta:
HB Køge 1 – 1 Hobro IK (0-0)

Mål:

HB Køge 1 – 0 Hobro IK, Effiong Nsungusi (74. Min.)

HB Køge 1 – 1 Hobro IK, Mikkel M.P. (86. Min.)

Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Emil Søgaard – Simon Jakobsen – Jakob Hjorth
Jacob Tjørnelund – Mikkel M.P. (C) – Sebastian Avanzini – Mathias Haarup

Danny Amankwaa – Justin Shaibu – Don Deedson Louicius

Udskiftninger:

Ud: Justin Shaibu – Ind: Thomas Junge (20. min.)

Ud: Danny Amankwaa – Ind: Oliver Klitten (65. min.)

Ud: Sebastian Avanzini – Ind: Mathias Nygaard (76. min.)

Ud: Jakob Hjorth – Ind: Frederik Dietz (76. min.)

Ubenyttede spillere: Jacob Samnik, Christian Hørby, Frederik Elkær.

Advarsel:

Marius Elvius, HB Køge (45+2. Min.)

Jakob Hjorth, Hobro IK (62. min.)

Nemanja Cavic, HB Køge (88. min.)

Dommer:

Benjamin Helm Svedborg

Tilbage til kampoversigt
HB Køge – Hobro IK – 08 Aug 2021
HB Køge – Hobro IK – 08 Aug 2021