NordicBet Liga Foreningen

Fredericia – Hobro IK – 23 Oct 2022

Fredericia – Hobro IK – 23 Oct 2022

Hobro IK

Hobro IK havde taget turen sydpå til Fredericia, da de gulblusede søndag eftermiddag gæstede Monjasa Park i kampen mod FC Fredericia i en kamp, hvor der var vigtige point på spil for begge hold. Emil Søgaard spillede i dagens opgør sin kamp nummer 50 for Hobro IK. Det var 50 kampe ud af 50 mulige. 

Første chance i kampen tilfaldt Hobro IK efter et indkast bliver taget kort. Hen sender Mads Freundlich bolden ind i feltet, hvor Simon Jakobsen dukker op og afslutter. Desværre får den stærke forsvarsspiller ikke ordentligt træf. Bolden skifter dog retning og ender ved Frederik Dietz, der får en tå på, men desværre fra en offside-position.

Umiddelbart efter er Hobro IK på spil igen efter at Abdoul Yoda og Frederik Mortensen i fællesskab erobrede bolden. Via Muamer Brajanac endte bolden ved Laurs Skjellerup, der kunne sætte i fart mod hjemmeholdets mål. Til sidst forsøgte angriberen sig med en afslutning uden for feltet, som Fredericia-målmanden dog redder flot og sender ud til hjørnespark. Et hjørnespark, der var tæt på at blive farligt, men som blev afværget til sidst.

Næste chance, også til Hobro IK. Abdoul Yoda krigede godt på midtbanen og erobrede bolden i to omgange. Til sidst får han samtidig med erobringen dirigeret bolden hen til Laurs Skjellerup, der sætter en mand og får afsluttet, men i sidste øjeblik, får en FC Fredericia-forsvarer kastet sig ned og blokeret skuddet.

Efter godt en halv times spil kom FC Fredericia frem til deres største chance, da de fikst spillede sig igennem Hobro-forsvaret, hvor en god bold i dybden sendte Fredericia-angriberen afsted. Adrian Kappenberger i målet kom dog ud og beskyttede sit mål på flotteste vis og reddede bolden.

Med fem minutter tilbage af første halvleg, kom FC Fredericia frem til kampens hidtil største chance. Efter et indlæg fra baglinjen render hele vejen igennem feltet og ender ved en fremstormende FC Fredericia-spiller, der bare skal lægge bolden i kassen. I stedet afleverer bolden direkte i favnen af Adrian Kappenberger.

Kort før pausen fik Simon Jakobsen en bold direkte i hovedet og måtte derfor lade sig udskifte i pausen. Ind kom Daniel Jakobsen.

I det 70. minut kom 2. halvlegs største chance, da Oliver Overgaard stikker afsted i dybden. Han lægger den flot på tværs til Laurs Skjellerup, der fra det lille felt kan afslutte mod mål, men skarpheden manglede desværre i denne situation fra angriberen. I stedet bliver bolden rettet af og falder ud til Victor Bak, der kan sende en afslutning afsted, men her var Fredericia-målmanden på plads og parerede bolden over mål.

Til sidst i kampen åbnede spillet sig mere op og begge hold havde gode perioder. FC Fredericia var tæt på ved at afrettet skud. Hobro IK var også tæt på i flere omgange, hvor Laurs Skjellerup og Don Deedson havde hver sin friløber.

Dermed sluttede kampen som den startede, 0-0.

Kampfakta:
FC Fredericia 0 – 0 Hobro IK (0-0)

Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Emil Søgaard – Simon Jakobsen (C) – Frederik Dietz
Oliver Overgaard – Abdoul Yoda – Frederik Mortensen – Mads Freundlich – Victor Bak

Laurs Skjellerup – Muamer Brajanac

Udskiftninger:

Ud: Simon Jakobsen – Ind: Daniel Jakobsen (46. min.)

Ud: Muamer Brajanac – Ind: Don Deedson Louicius (62. min.)

Ud: Victor Bak – Ind: Jacob Tjørnelund (75. min.)

Ud: Mads Freundlich – Mathias Nygaard (75. min.)

Ud: Laurs Skjellerup – Ind: Danny Amankwaa (88. min.)

Ubenyttede spillere:

Jonathan Fischer, Frederik Elkær, Villads Rasmussen, Soumaïla Ouattara.

Advarsel:

Abdoul Yoda, Hobro IK (45+1. min.)

Erik Nissen, FC Fredericia (74. min.)

Mikkel Wolgemuth, FC Fredericia (84. min.)

Dommer:

Michael Rasmussen

Tilbage til kampoversigt
Fredericia – Hobro IK – 23 Oct 2022
Fredericia – Hobro IK – 23 Oct 2022