NordicBet Liga Foreningen

Hobro IK lejer Oliver Klitten i AaB

Hobro IK lejer Oliver Klitten i AaB

PRESSEMEDDELELSE
22-07-2021

Hobro IK starter, i morgen, sæsonen på udebane mod FC Fredericia. Forud for sæsonstarten har klubben fra Mariagerfjord forstærket truppen og lejet offensivspilleren Oliver Klitten i AaB.

Hobro IK er ved at lægge sidste hånd på truppen frem mod den nye sæson og med blot én dag til første kamp i sæsonen, kommer Oliver Klitten til på en lejeaftale gældende for sæsonen 2021/2022. Den unge offensivspiller, der tidligere har været lejet ud til Haugesund i Norge, skal styrke Hobro IKs offensiv i den kommende sæson.

Teknisk chef Lars Justesen ser et stort potentiale i Oliver Klitten:

– Oliver en dygtig offensivspiller med et stort potentiale, som vi tror på at vi kan være med til at forløse. Vi har et godt kendskab til Oliver og med de kvaliteter og spidskompetencer han besidder, bliver han en gevinst for vores hold og offensiv.

Oliver Klitten glæder sig til lejeopholdet og håber på at kunne bidrage til Hobro IKs offensiv:

– Jeg ser meget frem til lejeopholdet i Hobro IK i den kommende sæson og jeg håber at jeg med godt spil, kan bidrage til fællesskabet og holdet.

– Der er lagt en god plan for mig i Hobro IK og opholdet bliver et vigtigt skridt i min personlige udvikling, hvor jeg håber på en masse spilletid og på denne måde kan bidrage til at holdet præstere.

Oliver Klitten kan allerede i morgen få sin debut for Hobro IK i første kamp i sæsonen 2021/2022.

 

Hobro IK lejer Oliver Klitten i AaB
Hobro IK lejer Oliver Klitten i AaB