NordicBet Liga Foreningen

Hobro IK forlænger med Simon Jakobsen

Hobro IK forlænger med Simon Jakobsen

PRESSEMEDDELELSE
02-06-2022

Hobro IK har forlænget aftalen med Simon Jakobsen, så denne nu løber til sommeren 2023.

Den stærke forsvarsspiller, Simon Jakobsen, har forlænget sin kontrakt med Hobro IK, så aftalen gælder yderligere et år. Simon Jakobsen, der i denne sæson har spillet 26 kampe for Hobro IK, har været en stor del af det succesfulde forår, som klubben har haft.

Derfor er parterne nu blevet enige om at forlænge aftalen, til stor glæde for teknisk chef Lars Justesen:

– Ovenpå det her afgørende forår for klubben, er det dejligt at vi nu kan begynde at kigge frem mod den kommende sæson. Simon har haft et fantastisk forår og har vist, hvor stærk og solid en forsvarsspiller han er. Han går op i at forsvare målet med liv og sjæl, hvilket altid kan ses på banen. Derfor er jeg også rigtig glad for at vi nu har forlænget aftalen med Simon, så vi kan fortsætte kontinuiteten fra foråret og tage denne med ind i den kommende sæson.

Simon Jakobsen selv kan ikke vente med at bygge videre på det fantastisk forår som klubben har haft:

– Hobro IK har både menneskeligt og sportsligt været et spændende kapitel i min fodboldkarriere, og jeg er lykkelig for, at det ikke slutter her. Jeg glæder mig helt vildt til at bygge videre på det fantastiske forår, vi har spillet. Det har været den fedeste halvsæson i min karriere, og jeg er stolt over at være en del af den udvikling, som klubben har gennemgået det seneste års tid. Nu ser jeg frem til endnu en spændende sæson, som kommer til at kræve mindst lige så meget af os spillere samt alle andre i og omkring klubben. Det bliver så godt!

 

Individuel partner for Simon Jakobsen er Beierholm.

Hobro IK forlænger med Simon Jakobsen
Hobro IK forlænger med Simon Jakobsen