NordicBet Liga Foreningen

Hobro IK søger ny U14 cheftræner

Hobro IK søger en træner Klubbens U14 1.hold.
Klubbens bedste U14 hold, spiller pt. Liga 2A og vil efter sommerferien deltage i den bedste række i Jylland – U15 Liga1.
Holdet består af en gruppe træningsparate spillere, hvor flere har været eller er med omkring DBU’s talentcenter. Flere spillere har også allerede vist sig positivt frem på klubbens U15 hold.

For at komme i betragtning til stillingen forventes følgende af dig:
– Kunne træne minimum 3 dage pr uge.
– Have minimum B-licens (licenskrav).
– Lyst til at arbejde med unge elitespillere.
– Kunne motivere unge fodboldspillere og evne at være anerkendende og udviklende.
– Have gode kommunikative evner samt kunne organisere og holde styr på sin afdeling.
– Deltage i segmentmøde hver anden uge.
– Kunne arbejde på tværs af årgange, i samarbejde med øvrige trænere og ledere.

Hobro IK har 2 stjerner i DBUs licenssystem, et godt setup, hvor der i stigende grad bliver sat fokus på ungdomsarbejdet i klubben, senest via klubbens første ungdoms-landsholdsspiller.

Du vil få mulighed for at blive en del af en god trænergruppe samt blive en del af vores U13-U15 segment, hvor de øvrige cheftrænere påbegynder A-Licens uddannelse til januar 2022.
Derudover bliver du en del af en klub, hvor der er kort fra ungdomstræner til talentchef og hvor døren altid er åben til kontoret.

Du vil få en tøjpakke og trænergodtgørelse efter kvalifikationer samt mulighed for træneruddannelse, både internt via supervision og faglig sparring, samt eksternt via DBU kurser.

Hvis det har interesse, så send en mail til Ungdomsudviklingstræner, Martin Ingvorsen, på MI@hikfodbold.dk eller Teknisk chef, Lars Justesen, på LJ@hikfodbold.dk

Tiltrædelse: 01.01.22 eller hurtigst muligt derefter.