Betinia Liga Foreningen

Videre i Oddset Pokalen med sejr over Aarhus Fremad

Videre i Oddset Pokalen med sejr over Aarhus Fremad

Det var blevet tid til pokalfodbold, da Hobro IK for anden gang på fem dage havde taget turen til Aarhus, hvor Aarhus Fremad ventede.

Der skulle gå små 15 minutter af opgøret før den første reelle mulighed kom. Denne tilfaldt udeholdet. En god erobring af Marco Bruhn, finder Runar Hauge, der kigger efter sin angrebsmakker, hvilket er tæt på at lykkes.

Hobro IK kæmpede videre og fortsatte presset, hvilket udmøntede sig i en scoring. Mikkel M.P., sender bolden i dybden mod Theo Ekié, der havde taget et godt løb. Offensivspilleren bliver nedlagt af hjemmeholdets bagerste mand, men dommerens fløjte forbliver tavs, hvilket gør, at Marco Bruhn kan komme helt alene igennem og til sidste sparke bolden sikkert i kassen.

Hjemmeholdet kom bedre ind i kampen efter målet, men Hobro IK havde taget en solid sikker sidste skanse med i Andreas Søndergaard. Først hiver han en god redning op på en afslutning fra det lille felt og minutter senere endnu en klasse redning på et langskud.

Herefter fik Hobro-mandskabet skubbet spillet højere op på hjemmeholdets banehalvdel, hvilket var tæt på at udmønte sig i et mål. M.P. modtog bolden lidt ude i siden og trække ind mod mål og sender en afslutning afsted mod fjerneste hjørne, men kun en fremragende redning forhindrer M.P. i at blive målscore.

Det blev dog i stedet til en udligning fra hjemmeholdet kort før pausefløjt, da Frederik Grube sendte et langskudsdrøn afsted, der endte i netmaskerne.

Pause.

Første gode mulighed efter pausen kom til Hobro IK. Zander Hyltoft sender et godt skud afsted, som keeperen kun kan parere. Riposten falder ned til Runar Hauge, men i sådan en højde, at han ikke kan få kontrol og få sendt en ordentlig afslutning afsted.

Efter 66 minutter kunne Hobro IK bringe sig foran. Et indkast til Aarhus Fremad bliver kastet hen i skoen på Søren Andreasen, der finder Runar Hauge. Nordmanden sætter fart og får til sidst afleveret til Villads Rasmussen, der akkurat får nok træf på bolden til at den kan gå hele vejen i mål.

Fem minutter senere og igen Hobro IK. Denne gang efter godt forarbejde af Max Nielsen, der lægger bolden på tværs til Søren Andreasen, men keeperen hiver en flot redning frem og afværger.

Hjemmeholdet kom lidt længere frem på banen, og kom da også til et par chancer, men uden at tvinge Andreas Søndergaard ud i nogle redninger.

En chance kom der modsat til Hobro IK, da Villads Rasmussen blev sendt afsted og med et vildt langskud hamrer han bolden på undersiden af overliggeren. Bolden gik desværre ikke i mål, selvom afslutningen havde fortjent bedre.

Dermed sikrede Hobro IK avancement i pokalen. Næste modstander findes, når der sent i aften, efter kampen mellem B.93 og Brøndby IF, er lodtrækning til næste runde. 

Kampfakta:
Aarhus Fremad 1 – 2 Hobro IK (1-1)

Hobro IK-opstilling:
Andreas Søndergaard
Marius Jacobsen – Gustav Bjerge – Mikkel Kannegaard
Emil Søgaard – Mikkel M.P. – Zander Hyltoft – Lukas Klitten

Theo Ekié – Marco Bruhn – Runar Hauge

Mål:

Aarhus Fremad 0 – 1 Hobro IK, Marco Bruhn (16. min.)

Aarhus Fremad 1 – 1 Hobro IK, Frederik Grube (44. min.)

Aarhus Fremad 1 – 2 Hobro IK, Villads Rasmussen (66. min.)

Udskiftninger:

Ud: Marius Jacobsen – Ind: Max Nielsen (46. min.)

Ud: Zander Hyltoft – Ind: Oliver Klitten (63. min.)

Ud: Marco Bruhn – Ind: Søren Andreasen (63. min.)

Ud: Lukas Klitten – Ind: Villads Rasmussen (63. min)

Ud: Runar Hauge – Ind: Frederik Dietz (81. min.)

Ubenyttede spillere:

Joachim Andersen, August Bryld, Mikkel Boye, Alexander Nathan

Advarsel:

Runar Hauge, Hobro IK (25 min.)

Frederik Dietz, Hobro IK (90.+2 min.)

Dommer:

Michael Tykgaard

Videre i Oddset Pokalen med sejr over Aarhus Fremad
Videre i Oddset Pokalen med sejr over Aarhus Fremad