
🎉 Udvidet samarbejde mellem Hobro IK og Sensu A/S! ⚽️
Sensu A/S og Hobro IK har indgået et udvidet samarbejde, der har til formål at styrke de vigtige fællesskaber omkring ungdoms- og foreningsfodbolden i Hobro. Med et ønske om at bidrage til udviklingen af unge mennesker – både på og uden for banen – støtter Sensu A/S op om klubbens arbejde med at skabe gode rammer for trivsel, sammenhold og sportslig udvikling.
Støtten fra Sensu A/S er med til at sikre, at Hobro IK kan fortsætte sit arbejde med at udvikle fremtidens fodboldtalenter og fastholde det stærke foreningsliv, som danner fundamentet for lokal engagement og fællesskab.
Samarbejdet bygger på fælles værdier og en tro på, at investering i unge og i foreningslivet er med til at styrke både individet og lokalsamfundet.
💬 John Tveit, partner i Sensu A/S, udtaler: “Martin og jeg har tidligere været ungdomstrænere sammen i Aalborg Freja, og vi har begge oplevet, hvor stor betydning det har at skabe gode rammer for unge mennesker. Foreningslivet er en hjørnesten i både personlig og sportslig udvikling – og det vil vi gerne bakke op om.”
💬 Martin Tveit, konsulent i Sensu A/S, tilføjer: “Vi ser samarbejdet som en mulighed for at bidrage til Hobro IK’s fremtid, som går udover vores sponsorat, som vi i foråret hev op på næste niveau. Ved at støtte ungdomsarbejdet og skabe forbindelser mellem erhvervsliv og klub, håber vi at være med til at udvikle fremtidens fodboldtalenter.”
Som en del af samarbejdet giver Sensu A/S tilbage til Hobro IK, hver gang nogen med tilknytning til klubben benytter sig af Sensu A/S’ ydelser.
Tak, for et stærkt og godt samarbejde 🤝
























