
Anden testkamp blev spillet sen eftermiddag lokaltid. Kampen var mod ukrainske FC Oleksandria, der i den seneste sæson endte nummer 2 i den bedste ukrainske række. I kampen var der uofficiel debut til Martin Huldahl.
Hobro IK stillede op med følgende spillere: J. Dakir, C. Enemark, O. Klitten, M. Jacobsen, F. Dietz, G. Bjerge, Z. Hyltoft, M. Huldahl, T. Ekié, L. Klitten og M. Haarup.
Allerede efter få minutter tilspillede Hobro IK sig den første chance. Theo Ekié opsnapper en bold og sender den dybt til Lukas Klitten, der er gået med frem. Han får sendt en god afslutning afsted, men keeperen redder godt.
Efter 22 minutter straffe FC Oleksandria en opspilsfejl og sparkede derefter bolden sikkert i lang hjørne.
Hobro IK slog hurtigt tilbage da Mathias Haarup satte fart i venstresiden og sendte et indlæg ind foran. Her dukkede Lukas Klitten op og sparkede bolden i kassen.
Det var en lige kamp, der bølgede frem og tilbage og kort efter at Hobro IK var tæt på gennembrud kom FC Oleksandria afsted i en omstilling, men Marius Jacobsen forsvarede flot og afværgede den farlige situation.
Efter godt 40 minutter fik FC Oleksandria rødt kort, men da det er en testkamp, var det aftalt, at de måtte sætte en ny ind, så der stadig blev spillet 11 mod 11.
I pausen blev Mathias Haarup skiftet ud. I stedet spillede Frederik Mortensen.
Efter godt 60 minutter bragte Hobro IK sig foran. Gustav Bjerge sender en flot aflevering frem mod Theo Ekié. Vi mister bolden, men går i et flot pres, hvilket ender med en erobring fra Frederik Mortensen, der med en glidende tackling får sendt bolden hen til Oliver Klitten. der finder brormand Lukas Klitten, der sikkert sparker bolden i nettet.
Godt fem minutter senere udlignede FC Oleksandria på en flot afslutning.
Efter 65 minutter blev Zander Hyltoft Martin Huldahl og Theo Ekié skiftet ud. Ind kom August Bryld, Mikkel Boye og Oscar Meedom. Alle tre spillede også i dagens første kamp.
Hobro IK var tæt på at bringe sig foran efter godt 35 minutter. da Oscar Meedom satte fart i venstresiden. Via August Bryld endte bolden hos Oliver Klitten, der sendte en afslutning afsted, men lige på keeperen.
Herefter var det Hobro IK, der var mest på bolden, og FC Oleksandria, der lurede på omstillingerne. Det gav dog ikke nogen nævnefærdige chancer til nogle af holdene og kampen endte uafgjort 2-2.
Kampfakta:
Hobro IK 2 – 2 FC Oleksandria (1-1)
Mål:
Hobro IK 0 – 1 FC Oleksandria, Tedi Cara (22. min.)
Hobro IK 1 – 1 FC Oleksandria, Lukas Klitten (26. min.)
Hobro IK 2 – 1 FC Oleksandria, Lukas Klitten (60. min.)
Hobro IK 0 – 1 FC Oleksandria, Ukendt (65. min.)
Advarsel:
FC Oleksandria,Nummer 55 (35. min.)
FC Oleksandria, Nummer 55 (40. min.)
Hobro IK, Frederik Dietz (42. min.)
Udvisning:
FC Oleksandria, Nummer 55 (40. min.) (Dobbelt gult)
























