
Der var igen en udebanetur på programmet og denne gang gik turen nordpå til Aalborg, hvor 3F Superliganedrykkerne AaB ventede. Det blev en kamp i et højt tempo med en intens stemning, hvor især Hobro IK brillierede i 1. halvleg. Kampen endte til sidst uafgjort.
Et kvarter spillet og kampen var ved at sætte sig. Den indledende del af blev spillet i et godt tempo og var en jævnbyrdig affære med optræk til chancer til begge hold. Dog udeblev den helt store chance.
Den helt store chance skulle komme efter 17 minutters spil, hvor Oliver Klitten kunne bringe os foran. Villads Rasmussen modtog bolden i venstresiden og satte først fart, derefter satte han farten end lavede end pirouette og sendte et perfekt indlæg ind i panden af en fremstormende Oliver Klitten, der på flotteste vis headede bolden i nettet.
Få minutter senere og mere Hobro IK. En hurtig igangsætning i højresiden gør at Emil Søgaard kan sende et indlæg ind mod Marco Bruhn, der i to omgange for bolden med og kommer til en god, om end spids, afslutning. I første omgang redder AaB-keeperen. Riposten falder ud til Emil Søgaard, der er gået med. Anføreren sender en afslutning afsted, men AaB-keeperen disker op med endnu en fantastisk redning.
AaBs første mulighed kom efter godt 30 minutters spil. En hurtig igangsætning på siden gør at de kan sætte fart ned mod Hobro-målet. Det bliver til et indlæg, der bliver rettet af, men Jonas Dakir er på plads.
Det var Hobro IK på det meste, hvert fald i forhold til chancer. Villads Rasmussen gjorde hvad der passede ham i første halvleg, hvilket var tæt på at give en god chance til Lukas Klitten. Villads Rasmussen drønede op ad venstresiden og forbi sin modstander. Han finder Lukas Klitten, der har taget et godt løb, men AaB-forsvaret fik clearet til hjørnespark.
AaB kom ikke frem til de helt store chancer, men sværmede i en periode omkring Hobro-målet dog uden at blive farlige.
Lige før pausen kom Max Nielsen frem til en god afslutning, da han havde taget et godt ryk ind i banen og sendte afslutningen mod langt hjørne, men desværre snært forbi.
Pause.
AaB kom bedst ud efter pausen og pressede fra start på mod Hobro-målet. Det bedste forsøg blev et langskud som Jonas Dakir flot tog sig af. Presset fortsatte dog med flere hjørnespark og sværmen omkring målet til følge.
Hobro-mandskabet stod sammen i denne svære start på 2. halvleg og fik arbejdet sig flot ud af AaB-presset og fik selv en god periode efterfølgende, hvor det var udeholdet, der pressede på mod AaBs mål.
AaB kom mod spil og chancer i denne periode tilbage i kampen, da de udlignede efter et straffespark som dommeren mente Jonas Dakir begik. En lang bold blev sendt i dybden og Jonas Dakir kom fint ud og blokerede bolden ud til siden. Efter at have bokset bolden ud til siden rammer målmanden en fremstormende AaB-spiller, hvilket dommeren takserer til et straffespark.
Herefter gik der en rum tid uden de helt store chancer. Hobro IK kom dog frem til en kæmpe chance efter 87 minutter, da indskiftede Oscar Meedom tog et flot og køligt løb mod baglinjen. Han forsøger at chippe den til bagerste stolpe, men i sidste øjeblik får AaB afværget.
Til sidst lagde AaB det tungeste pres, men chancerne udeblev og dagens opgør endte uafgjort 1-1.
Kampfakta:
AaB 1 – 1 Hobro IK (0-1)
Mål:
AaB 0 – 1 Hobro IK, Oliver Klitten (17. min.)
AaB 1 – 1 Hobro IK, Oliver Ross (64. min.)
Hobro IK-opstilling:
Jonas Dakir
Emil Søgaard – Marius Jacobsen – Frederik Dietz
Max Nielsen – Mikkel M.P. – Theo Ekié – Lukas Klitten
Oliver Klitten – Marco Bruhn – Villads Rasmussen
Udskiftninger:
Ud: Marco Bruhn – Ind: Søren Andreasen (68. min.)
Ud: Mikkel M.P. – Ind: Oscar Meedom (80. min.)
Ubenyttede spillere:
Andreas Søndergaard, Mikkel Kannegaard, August Bryld, Mikkel Boye, Magnus Rosengreen, Valdemar Schmølker, Nikolai Ankerstjerne
Advarsel:
Frederik Børsting, AaB (24. min.)
Steffen Højer (Bænk), AaB (59. min.)
Oliver Ross, AaB (86. min.)
Dommer:
Patrick Remon-Gammelholm