
Fredag aften havde Hobro IK taget turen til Kolding, hvor Kolding IF ventede. Der var lagt op til fest, da Kolding indviede deres nye tribune, en fest Hobro IK håbede på at kunne spolere.
Allerede i det første minut var Oliver Klitten tæt på at komme alene igennem direkte mod Kolding IFs mål, men Nemanja Nedic nedlagde Oliver Klitten som sidste mand, men dommeren takserede kun forseelsen til et gult kort til stor frustration for Hobro-spillerne. Det direkte frispark, der derefter blev sendt afsted endte direkte i muren, men dette var kun starten på en rigtig god start på kampen for udeholdet.
Blot fem minutter senere var Hobro IK igen tæt på. Denne gang efter et hjørnespark, der ender for fødderne af Emil Søgaard, der vender rundt og får afsluttet, men afslutningen rammer lige på Kolding-keeperen, der dermed afværger chancen.
Hobro IK fortsatte og efter 12 minutters spil var Oliver Klitten tæt på, da han blev sendt afsted i dybden efter flot og hurtigt kombinationsspil. Afslutningen sad dog for tæt på keeperen og blev reddet. Der gik ikke mange minutter før Hobro igen var på spil og igen efter flot kombinationsspil i venstresiden, men igen måtte Hobro-mandskabet se et lovende angreb blive stoppet og clearet ud til hjørnespark. Et hjørnespark, der var tæt på at blive farligt, da bolden susede gennem feltet mellem venner og fjender, men bolden dumpede ikke ned for en Hobro-fod og dermed ingen afslutning i denne omgang.
Udeholdet fortsatte det gode spil og det var igen tæt på at bære frugt, da Søren Andreasen kom til en god afslutning, men Kolding-keeperen diskede op med en flot refleksredning og reddede bolden ud til hjørnespark. Et hjørnespark Frederik Dietz kom højeste på og fik sendt et hoedstød mod mål, men igen reddede keeperen i Kolding målet.
Herefter kom Kolding frem til deres første mulighed efter en omstilling. Først en afslutning, der gik forbi mål og derefter endnu en omstilling som Frederik Mortensen og Jonas Dakir i samarbejde fik afværget. Få minutter senere kom Kolding IF frem til endnu en stor chance, da de på kanten af offside kom igennem mod Jonas Dakir, men igen var den stærke keeper på plads.
Pause.
Hobro IK kom bedst ud efter pausen og var tæt på, da Christian Enemark med en flot hælaflevering fandt Martin Huldahl foran mål, men afslutningen blev blokeret ud til hjørnespark. Et hjørnespark Hobro IK eksekverede flot på og der til sidst gav Theo Ekié muligheden ved bagerste stolpe og her svigtede den indskiftede midtbanespiller ikke og bragte Hobro IK foran.
De gulblusede fortsatte det gode spil og efter godt 62 minutter var Theo Ekié igen involveret. Denne gang efter en høj erobring af Oliver Klitten, der spiller Theo Ekié helt fri foran mål, men afslutningen går tæt tæt forbi mål.
Det var desværre i stedet Kolding IF, der scorede næste mål i kampen, da et indlæg finder vej foran mål, hvor Vladislav Morozov dukkede op og headede bolden i nettet bag en chanceløs Jonas Dakir.
Hjemmeholdet fik herefter momentum og kun en række flotte redninger fra Jonas Dakir gjorde, at stillingen stadig var uafgjort ved dommerens tillægstid. I den samme afsluttende periode fik indskiftede Runar Hauge testet Kolding-keeperen, der ligeledes reddede i de farlige situationer. Desværre kunne Kolding IF i dommerens tillægstid bringe sig foran og kampen endte dermed med et nederlag til Hobro IK.
Startopstilling:
Jonas Dakir, Christian Enemark, Frederik Mortensen, Oliver Klitten, Søren Andreasen, Marius Jacobsen, Frederik Dietz, Zander Hyltoft, Emil Søgaard, Martin Huldahl, Lukas Klitten
Ubenyttede indskiftere:
Andreas Søndergaard, Oliver Dorph, Mikkel Kannegaard, August Bryld. Mathias Haarup, Gustav Bjerge
Mål:
Hobro IK 1 – 0 Kolding IF, Theo Ekié (53. min.)
Kolding IF 1 – 1 Hobro IK, Vladislav Morozov (65. min.)
Kolding IF 2 -1 Hobro IK, Nebiyou Perry (90+3. min.)
Advarsel:
Nemanja Nedic, Kolding IF (1. min.)
Zander Hyltoft, Hobro IK (83. min.)
Indskiftning:
Ind: Theo Ekie – Ud: Frederik Mortensen (33. min.)
Ind: Marco Bruhn – Ud: Martin Huldahl (69. min.)
Ind: Runar Hauge – Ud: Søren Andreasen (69. min.)
Ind: Oliver Dorph – Ud: Theo Ekié (90+4. min.)
Dommer:
Farus Iriskic
























