NordicBet Liga Foreningen

Trofast partner i 10 år: Helt naturligt, at vi er en del af Hobro IK

Trofast partner i 10 år: Helt naturligt, at vi er en del af Hobro IK

Ledelsen i A/S Karl Jensen. Fra venstre: Dennis Thisted Tordrup, projektchef, Lisbeth Sørensen, økonomichef og Flemming Madsen, direktør.

 

Murer- og entreprenørfirmaet A/S Karl Jensen har været partner i Hobro IK i 10 år – og sætter stor pris på samarbejdet og udbyttet.

 

A/S Karl Jensen stod for opførelsen af det nye klubhus, i samarbejde med DS Flexhal, tilbage i 2010-2011, og var igen med i udvidelsen af Spar Nord tribunen, samt opførelsen af Jutlander Bank tribunen i 2015.

 

I forlængelse af ombygningen i 2011 blev virksomheden partner i Hobro IK og har været det siden.

 

– I dag føler jeg det helt naturligt, at vi som lokal virksomhed bakker op om byens og lokalområdets førende fodboldklub.

 

– Hobro IK har om nogen i vores område været med til at sætte byen på danmarkskortet, og det vil vi gerne bakke op om, fortæller Flemming Madsen, direktør i A/S Karl Jensen.

 

– Og vi har bestemt stor fornøjelse og udbytte af samarbejdet med Hobro IK. Godt nok har det seneste år været noget anderledes med en del begrænsninger, men ellers sætter vi stor pris på at komme til kampene og på det stærke erhvervsnetværk, der omgiver klubben. Samtidig deltager jeg som regel også i den årlige partnertur og har da også tilmeldt mig denne sommers tur, som jeg glæder mig meget til.

 

– Vi har i tidens løb indimellem også afholdt arrangementer for medarbejdere på DS Arena i forbindelse med kampene. Det har både været med almindelige billetter ude på tribunen og til hygge og spisning inde i loungen. Begge dele har været positive måder at være sammen med sine medarbejdere på, fortæller Flemming Madsen, der også selv er aktiv på grønsværen. Han er nemlig hjælpetræner for Hobro IK’s U9-hold, hvor sønnen Willum spiller.

 

A/S Karl Jensen blev grundlagt den 1. marts 1955 af ingeniør Karl Jensen. Hovederhvervet er murer- og entreprenøropgaver – blandt andet jord, kloak, beton samt anlægsentrepriser.

 

Virksomheden tilbyder også vognmandsopgaver, jordkørsel, containerservice samt havnelosning og lastningsopgaver med egne mobile kraner. Senest har A/S Karl Jensen lanceret hjemmesiden gruseksperten.dk, der tilbyder sand, sten, granitskærver, grus og jord af høj kvalitet – leveret i hele landet.

Trofast partner i 10 år: Helt naturligt, at vi er en del af Hobro IK
Trofast partner i 10 år: Helt naturligt, at vi er en del af Hobro IK