NordicBet Liga Foreningen

To nye æresmedlemmer optaget i Hobro IK

To nye æresmedlemmer optaget i Hobro IK

I mandags blev der optaget to nye æresmedlemmer i Hobro IK. De to blev optaget på baggrund af et stort og langvarigt frivilligt arbejde i klubben.

 

Karl Aage Jensen har været engageret i Hobro IK i mere end 50 år, hvor han har været formand i to omgange. Første periode startede i 1970, hvor Karl Aage Jensen sad seks år som formand i bestyrelsen. I 80’erne blev det til endnu en periode som formand. I de senere år har Karl Aage været med til at etablere merchandisesalget i Hobro IK i godt samarbejde med Mogens Dam. Her var Karl Aage med til at sælge merchandise i ’Træhytten’ og senere i fanboden ved terrasse nord. De seneste år har Karl Aage været en del af ’Team Hugo’, hvor han har hjulpet til forud for kampdage med at gøre Sparekassen Danmark Loungen klar til VIP-arrangementer.

 

Ernst Olesen er det vi kalder en ’One club player’. Ernst Olesen har været en del af Hobro IK i stort set hele sit liv. Først som spiller, hvor højdepunktet var en pokalkamp tilbage i 1969 mod B1909. Her debuterede Ernst Olesen som 19-årig på klubbens førstehold. Efter spillerkarrieren har Ernst både været træner og holdleder i Hobro IK igennem mange år. Da Ernst stoppede med holdledergerningen, fortsatte han som frivillig i klubben, hvor han i de senere år har været en del af ’Team Hugo’ og hjulpet til med klargøring af DS Arena forud for kampdage samt med oprydningen af stadion efter kampene er spillet.

 

Et stort tillykke til de to for optagelsen som æresmedlemmer i Hobro IK og tak for det store og flotte engagement i klubben 💛💙

To nye æresmedlemmer optaget i Hobro IK
To nye æresmedlemmer optaget i Hobro IK