NordicBet Liga Foreningen

Kampreferat Hobro IK – Randers FC (Testkamp)

Kampreferat Hobro IK – Randers FC (Testkamp)

Hobro IK

Hobro IK skulle fredag middag spille anden testkamp i denne preseason, hvor Europa League-mandskabet Randers FC kom på besøg.

 

Det var to mandskaber, der skulle have meter i benene, i dagens testkamp. Kampen blev spillet på Eurowind Energy Park, Hobro IKs kunstbane, så forholdende for godt spil var til stede.

Det startede dog ikke sådan for Hobro IK, der efter et par fejlafleveringer gav Randers FC muligheden for en skudmulighed på kanten af feltet. Denne mulighed konverterede Fillip Bundgaard til mål, da hans afslutning endte i netmaskerne bag Jacob Samnik.

Hobro IK arbejdede sig bedre ind i kampen og så mere til bolden herefter, hvilket også gav et par løse muligheder, men intet konkret. Randers FC derimod var uhyre effektive og lurede på hjemmeholdets fejl. Denne gang er det Tosin Kehinde, der udnyttede en fejl i Hobro-defensiven og udplacerede flot Jacob Samnik i målet og dermed udbyggede udeholdets føring.

En håndfuld minutter senere var den gal igen efter et Randers FC hjørnespark. Bolden bliver slået ind i feltet og dumper ned blandt venner og fjender, desværre er det Simon Graves, der kommer først på bolden og sparker den i mål.

Hobro IK spillede sig frem til sin hidtil bedste chance i kampen efter 23 minutter. Efter et par flotte driblinger af Oliver Klitten, kan han sende Louicius Don Deedson i dybden og starte den farlige situation. Oliver Klitten kommer selv i overlap, svinger bolden ind foran målet, men i sidste øjeblik får Randers-keeperen afværget ud til hjørnespark. Et hjørnespark, der var tæt på at blive farligt, men igen får Randers-målmanden afværget.

Hjemmeholdet kom stærkt ud efter pausen og var tæt på at komme fri igennem til afslutning, da indskiftede Oliver Overgaard sendte en lækker pasning i dybden til prøvespilleren Kasper Andersen. Desværre retfærdiggjorde afslutningen ikke den flotte pasning.

Randers FC havde også deres muligheder og den tidligere Hobro-spiller Vito Hammershøy-Mistrati kom fra til en stor chance efter godt en times spil. Godt kombinationsspil gør at Vito kunne afslutte fra kanten af feltet, men skuddet gik langt over mål.

3F Superligaholdet havde også 2. halvlegs hidtil største chance, da Jacob Ankersen headede på overliggeren, men Hobro-forsvaret fik afværget anden bolden og dermed også den farlige situation.

Der var mange indskiftninger efter pausen og flere spillere, der viste sig flot frem. Næste chance tilfaldt Hobro IK og Magnus Kjellerup, der efter et flot genpres kommer frem til en afslutning, men Randers-keeperen er igen på plads.

Det slutter dermed 3-0 til Randers FC, men på trods af dette var der flere gode takter at tage med fra kampen. Især de sidste 60 minutter.

Kampfakta:
Hobro IK 0 – 3 Randers FC (0-3)

Mål:

Hobro IK 0 – 1 Randers FC, Fillip Bundgaard (2. Min.)

Hobro IK 0 – 2 Randers FC, Tosin Kehinde (13. min.)

Hobro IK 0 – 3 Randers FC, Simon Graves (18. min.)

 

Hobro IK-opstilling:
Jacob Samnik
Christoffer Østergaard – Simon Jakobsen – Frederik Dietz
Oliver Klitten – Adoul Yoda – Mikkel M.P. (C) – Mathias Nygaard – Frederik Elkær

Justin Shaibu – Louicius Don Deedson

Udskiftninger:

Ud: Mathias Nygaard – Ind: Frederik Mortensen (46. min.)

Ud: Oliver Klitten – Ind: Simon Puggaard (46. min.)

Ud: Abdoul Yoda – Ind: Oliver Overgaard (46. min.)

Ud: Justin Shaibu – Ind: Danny Amankwaa (46. Min.)

Ud: Louicius Don Deedson – Ind: Kasper Andersen (46. Min.)

Ud: Christoffer Østergaard – Ind: Rasmus Johansen (62. min.)

Ud: Mikkel M.P. – Ind: Mads Freundlich (67. min.)

Ud: Frederik Dietz – Ind: Magnus Kjellerup (69. min.)

Ud: Frederik Elkær – Ind: Frederik Brandt (73. min.)

Ud: Simon Jakobsen – Ind: Emil Seedorff (85. min.)

Advarsel:

Mads Enggaard, Randers FC (74. min.)

Dommer:

Patrick Remon Gammelholm

Kampreferat Hobro IK – Randers FC (Testkamp)
Kampreferat Hobro IK – Randers FC (Testkamp)