Hobro IK testede lørdag middag mod 3F Superligaoprykkerne fra AC Horsens. En kamp, hvor Hobro IK skiftede stort set alle i pausen og der var derfor gode minutter i benene til alle mand.
Kampens indledning var meget lige og uden at nogle af holdene skabte det helt store. Hobro IK var tæt på i et par omgange efter nogle gode pressituationer, men det var hjemmeholdet, der efter 23 minutter bragte sig foran. Målet kom efter en omstilling, hvor en bold på siden ender ved Adam Herdonsson, der klapper til bolden fra en position et par meter udenfor feltet og sender bolden op i målhjørnet.
Det var ualmindeligt tæt på efter 37 minutters spil, da Frederik Dietz sneg sig med frem på en Hobro-omstilling. Oliver Klitten, Lukas Klitten og Theo Ekié kombinerer godt og til sidst bliver bolden sendt på tværs, hvor Frederik Dietz er kommet med frem, men vinklen bliver desværre for spids og forsvareren rammer sidenettet på en ellers stor chance.
Pause.
Anden halvleg fortsatte som første med en masse dueller på midten af banen og uden de helt store chancer. Det var også på en omstilling at AC Horsens udbyggede føringen efter en god periode fra Hobro IKs side. Bolden ender på tværs igennem feltet og til sidst kan Oscar Mandrup sparke bolden i nettet. Umiddelbart efter målet var Hobro IK så tæt på at reducere, da Søren Andreasen blev sendt i dybden efter en hurtig igangsætning. Alene mod keeperen får angriberen afsluttet, men keeperen får med en god parade afværget chancen. Hobro IK pressede mere på nu og var efterfølgende tæt på i flere omgange. Først ved Oscar Meedom og derefter ved Mikkel Løndal.
På trods af nederlag, var det alt i alt en rigtig god testkamp, hvor der var vigtige minutter i benene til alle mand og hvor relationerne bliver opbygget.
Næste testkamp for Hobro IKs vedkommende er næste lørdag, hvor Middelfart kommer på besøg i Hobro.
Kampfakta:
Resultat:
AC Horsens 1 – 0 Hobro IK (1-0)
Mål:
AC Horsens 1 – 0 Hobro IK, Adam Herdonsson (23. min.)
AC Horsens 2 – 0 Hobro IK, Oscar Mandrup (73. min.)
XI 1. Halvleg:
Jonas Dakir, Christian Enemark, Oliver Dorph, Oliver Klitten, Mikkel M.P., Frederik Dietz, Anders Noshe, Martin Huldahl, Theo Ekié, Lukas Klitten, Onyebuchi Obasi
XI 2. Halvleg:
Andreas Søndergaard, Mikkel Løndal, Mikkel Kannegaard, Mikkel M.P., Søren Andreasen, Marius Jacobsen, Lukas Falk, Oscar Meedom, Emil Søgaard, Magnus Rosengreen, Hjalte Dahl
Indskiftning:
Ind: Zander Hyltoft – Ud: Mikkel M.P., 60. min.
Advarsel:
Sebastian Hausner, AC Horsens (85. min.)
Yamirou Ouorou, AC Horsens (86. min.)
























