NordicBet Liga Foreningen

Søndag hylder vi foreningen og lokalsamfundet

Søndag hylder vi foreningen og lokalsamfundet

Til søndagens kamp trækker vi i en speciel gul Hobro IK-trøje. Hobro-mandskabet kommer nemlig til at spille i den trøje, som alle ungdoms- senior- og talenthold i klubben normalvis spiller i. Samtidig vil det ikke være spillernes egne navne, der pryder trøjerne, men derimod bynavne fra Mariagerfjord og Himmerland.

Vi spiller i denne trøje for at markere og hylde det store arbejde, der bliver udført i ungdoms-, talent- og seniorafdelingen i Hobro IK. Uden det store arbejde, der bliver ydet hver dag og det fundament, der er skabt igennem dette arbejde, ville det, eksempelvis, ikke have været muligt at levere unge egenudviklede talenter til førsteholdet.

Samtidig pryder bynavne fra Himmerland trøjerne. Dette gør de for at vi kan takke hele lokalområdet for den store opbakning vi bliver mødt med. Både når vi ses på DS Arena, på udebane eller når vi er ude i lokalområdet og besøge samarbejdsklubber, partnere eller andre der holder med Hobro IK.

Vi er ydmyge og taknemlige over det hårde arbejde, der bliver ydet samt den opbakning vi altid møder fra lokalområdet og vi ser frem til forårssæsonen, i selskab med alle jer med hjerte for Hobro IK 💛💙

Her kan du se, hvilke spillere, der spiller med hvilket bynavn på ryggen. Trøjerne vil efter kampen blive doneret til de enkelte byers fodboldklub.

1.Terndrup (Kappenberger)
2. Aalestrup (Jakobsen)
3. Farsø (Bøge)
4. Skørping (Tjørnelund)
5. Hørby (Ouatarra)
6. Onsild (Mortensen)
7. Bælum (Nygaard)
8. Assens (Frandsen)
9. Mariager (Skjellerup)*
10. Øster Hurup (Brajanac)
11. Arden (Deedson)
13. Nørager (Dietz)*
16. Hobro (Fischer)
17. Vebbestrup (Rasmussen)
18. Valsgaard (Søgaard)
21. Klejtrup (Yoda)
23. Hvornum (Elkær)
24. Hadsund (Overgaard)*
27. Havndal (Haarup)*
29. Veddum (Schwartz)
30. Fårup (Amankwaa)
33. Aars (Freundlich)*

* Spillere der repræsenter deres personlige hjemby og har spillet breddefodbold i den lokale fodboldklub.

Søndag hylder vi foreningen og lokalsamfundet
Søndag hylder vi foreningen og lokalsamfundet