Betinia Liga Foreningen

Sikkert avancement i Oddset Pokalen

Sikkert avancement i Oddset Pokalen

Der var dømt Pokalbold, da Hobro IK havde taget turen til Odense, hvor B1909 ventede. Holdet fra Fynsserien gjorde flot figur, men måtte se sig slået af et velspillende Hobro-hold.  

Hobro IK satte sig fra kampens begyndelse på spillet og dominerede på bolden. Første mulighed kom efter 15 minutter, da Zander Hyltoft kom til afslutning efter godt opspil. Desværre over mål.

Kampens hidtil største chance kom efter 19 minutter, da et indlæg finder vej til Søren Andreasen inde i feltet, men angriberen bliver hårdt presset og får sent sin afslutning over mål.

Hobro IK lagde pres på og var i flere omgange tæt på. Største mulighed tilfaldt Zander Hyltoft, der efter et hjørnespark kunne heade mod mål, men igen manglede skarpheden.

38 minutter spillet og mere Hobro IK. Denne gang sender Alexander Nathan et godt indlæg ind mod Søren Andreasen, men angriberen får ikke nok træf på bolden og afslutningen går forbi mål.

Pause.

Mikkel Kannegaard måtte gå skadet fra banen og Frederik Dietz kom ind i pausen. Hobro IK lagde fra 2. halvlegs start et tungt tryk og allerede i det 46. minut var udeholdet tæt på, men keeperen reddede.

Umiddelbart efter og mere Hobro IK. Denne gang August Bryld med en god mulighed efter at han blev sat godt i scene af Alexander Nathan. Men igen redder keeperen.

B1909 kom frem til deres første reelle chance, da de erobrede bolden på Hobro IKs banehalvdel. Afslutningen tog Andreas Søndergaard i målet sig af, men han måtte give en ripost, der heldigvis blev sendt forbi.

Det forløsende mål kom efter 71 minutter, hvor Runar Hauge scorede sit første mål for Hobro IK. Målet kom efter godt forarbejde af Oscar Meedom, der finder Runar Hauge med en god bold inde i feltet. Herefter kan Runar Hauge sikkert sende bolden i nettet.

Få minutter senere og igen Hobro IK. Denne gang var det Frederik Dietz, der serverede bolden for fødderne af Oliver Klitten og her svigtede målnæsen ikke hos sidstnævnte, der sendte bolden i kassen.

Til sidst i kampen cementerede Runar Hauge sejren, da han på flotteste vis curlede bolden op i fjerneste hjørne, da han trak ind fra sin venstrekant. Uden chance for målmanden lukkede Runar Hauge kampen.

Kampfakta:
B1909 0 – 3 Hobro IK (0-0)

Mål:

B1909 0 – 1 Hobro IK, Runar Hauge (71. min.)

B1909 0 – 2 Hobro IK, Oliver Klitten (73. min.)

B1909 0 – 3 Hobro IK, Runar Hauge (87. min.)

Hobro IK-opstilling:
Andreas Søndergaard
Emil Søgaard – Gustav Bjerge – Mikkel Kannegaard
Oscar Meedom – Zander Hyltoft – Theo Ekié – Runar Hauge

August Bryld – Søren Andreasen – Alexander Nathan

Udskiftninger:

Ud: Mikkel Kannegaard – Ind: Frederik Dietz (46. min.)

Ud: August Bryld – Ind: Valdemar Schmølker ind (61. min.)

Ud: Alexander Nathan – Ind: Oliver Klitten (61. min.)

Ud: Søren Andreasen – Ind: Mikkel Boye (75. min.)

Ud: Emil Søgaard – Ind: Nikolai Ankerstjerne (80. min.)

Ubenyttede spillere:

Jonas Dakir, Marco Bruhn, Max Nielsen, Konrad Gaardsøe

Advarsel:

Nummer 6, B1909 (52. min.)

Nummer 3, B1909 (62. min.)

Dommer:

Faruk Iriskic

Sikkert avancement i Oddset Pokalen
Sikkert avancement i Oddset Pokalen