
Anden testkamp i vinteropstarten blev spillet lørdag middag på Eurowind Energy Park. Modstanderen var Thisted FC.
Startopstilling 1. halvleg:
J. Dakir
C. Enemark
M. Kannegaard
O. Klitten
S. Andreasen
M. Jacobsen
G. Bjerge
M. Rosengreen
A. Nathan
H. Dahl (U19)
L. Falk (Prøvespiller)
Det var Hobro IK, der var klart mest på bolden, men det var Thisted. der kom til kampens første reele chance. Denne kom efter en omstilling, hvor udeholdet til sidst kom til afslutning, men Mikkel Kannegaard og Jonas Dakir får i samarbejde afværget situationen.
Godt et kvarter inde i kampen kom Hobro IK frem til den hidtil største chance, hvilket også resulterede i et mål. Et rigtig flot opspil i højresiden giver Oliver Klitten mulighed for at sende et indlæg ind foran mål, hvor Hjalte Dahl stod helt fri og nemt kunne sende bolden det sidste stykke ind over målstregen.
Hobro IK satte sig nu fuldstændig på kampen, hvilket kastede flere muligheder af sig. Først ved Christian Enemark, der kunne sende et hovedstød afsted og umiddelbart efter ved Gustav Bjerge, der kom højest på et hjørnespark og fik headet mod mål, men begge gik forbi mål.
Næste chance og igen Hobro. Denne gang et flot indlæg fra Gustav Bjerge mod Oliver Klitten, der fikst lægger bolden til rette for Søren Andreasen, der får sendt en kvalificeret afslutning afsted, men bolden rammer stolpen og går ud i spil igen.
Pause.
Startopstilling 2. halvleg:
A. Søndergaard
O. Dorph
F. Dietz
O. Meedom
E. Søgaard
V. Halilovic
L. Klitten
M. Boye
A. Bryld
A. Breum (U17)
M. Jarju
Hobro IK kom buldrende efter pausen og allerede efter de første fem minutter havde hjemmeholdet tilspillet sig til to chancer. Først efter en bolderobring af Emil Søgaard, der gjorde det muligt for Vedad Halilovic at sende en afslutning afsted. Umiddelbart efter var det så Oscar Meedom med en god afslutning, men begge gik forbi mål.
Det tunge pres blev fulgt op af et endnu tungere pres, hvilket også resulterede i et mål. En god bold af Oscar Meedom finder vej til Vedad Halilovic, der iskoldt sender bolden i kassen.
Hjemmeholdet blev ved med at trykke Thisted FC ned og det var tæt på at give pote, da flotte kombinationer i højresiden gav mulighed for et indlæg, men det sidste indlæg manglede kvalitet og chancen gik tabt. Der var dog masser af kvalitet i opspil, tempo og pres, hvilket gjorde det svært for udeholdet at komme på bolden.
Især presset sad i skabet, hvilket gav Oscar Meedom endnu en mulighed, men afslutningen blev blokeret ud til hjørnespark.
Umiddelbart efter og en kæmpe chance til Hobro IK. Mikkel Boye holder godt fast i bolden og får den dirigeret videre til August Bryld, der kan sende Vedad Halilovic helt alene afsted, men afslutningen bliver desværre for tæt på keeperen, der redder den store chance.
Der kom ikke flere store chancer eller mål og kampen endte dermed med en sikker sejr til Hobro IK.
Mål:
Hobro IK 1 – 0 Thisted FC, Hjalte Dahl (16. min.)
Hobro IK 2 – 0 Thisted FC, Vedad Halilovic (56. min.)
Indskiftning:
Ind: Konrad Gaardsø – Ud: M. Jarju (73. min.)
Advarsler:
Marius Jacobsen, Hobro IK (31. min.)
Mikkel Kannegaard, Hobro IK (36. min.)
Thisted nr. 2 (45. min.)
A. Bryld, Hobro IK (82. min.)
L. Klitten (88. min.)
























