
En solrig eftermiddag på DS Arena dannede rammerne omkring kampen mellem Hobro IK og Esbjerg fB. En kamp, hvor godt 1400 tilskuere kunne se Hobro IK vinde alle 3 point.
Kampen var kun få minutter gammel før Esbjerg fB kom frem til første mulighed i opgøret. Et løb på kanten af offside gør at udeholdet kan sende en afslutning afsted, men forbi mål.
Efter 7 minutter var det så Hobro IKs tur til at komme til en chance og denne skulle vise sig at blive rigtig farlig. Villads Rasmussen driver flot bolden og finder Lukas Klitten på venstrekanten. Og fra venstresiden sender Lukas Klitten bolden ind mod brormand Oliver Klitten, der første gang sender bolden flot i mål og bringer Hobro IK foran i kampen.
Herfra var det en lige kamp, hvor begge hold forsøgte at spille sig frem til muligheder. Efter 27 minutter var det igen Hobro IK, der var tæt på. Her opsnappede de gule en bold højt på Esbjergs halvdel og til sidst var det Theo Ekié, der kom frem til en god skudmulighed, men afslutningen sad lige på Esbjerg-keeperen.
Udeholdet kom bedre med og satte sig på spillet og fik i perioder spillet Hobro IK tilbage på banen, men Hobro-defensiven stod godt imod.
Kort før pausen var det dog Hobro IK, der var tæt på at udbygge føringen, da et indlæg blev slået ind mod Søren Andreasen, der sætter hovedet på, men afslutningen går tæt forbi. Umiddelbart efter nåede udeholdet også at komme til en chance, men denne tog Jonas Dakir sig flot af og reddede bolden ud til hjørnespark. Dette hjørnespark var tæt på at blive farligt ved bagerste stolpe, men hovedstødet fra udeholdet røg over mål.
Pause
Der var ikke mange store chancer at nævne i første del af 2. halvleg og vi skulle hen til det 70. minut før den første store chance kom. Denne tilfaldt indskiftede August Bryld, der stak af fra Esbjerg-forsvaret, men afslutningen gik tæt forbi mål.
Det var i stedet en anden indskifter, der kunne udbygge føringen. Et flot indlæg af Max Nielsen finder Marco Bruhn, der akkurat når foran keeperen, runder ham og sparker bolden i nettet.
Og selvom Esbjerg var mest på bolden i den resterende del af kampen, blev det aldrig helt farligt og Hobro IK kunne tage sejren og alle 3 point.
Kampfakta:
Hobro IK 2 – 0 Esbjerg fB (1-0)
Hobro IK-opstilling:
Jonas Dakir
Emil Søgaard – Marius Jacobsen – Frederik Dietz
Max Nielsen – Mikkel M.P. – Zander Hyltoft – Lukas Klitten
Oliver Klitten – Søren Andreasen – Villads Rasmussen
Mål:
Hobro IK 1 – 0 Esbjerg fB, Oliver Klitten (7. min.)
Hobro iK 2 – 0 Esbjerg fB, Marco Bruhn (73. min.)
Udskiftninger:
Ud: Villads Rasmussen – Ind: Theo Ekié (16. min.)
Ud: Zander Hyltoft – Ind: August Bryld (67. min.)
Ud: Søren Andreasen – Ind: Marco Bruhn (67. min.)
Ud: Lukas Klitten – Ind: Mikkel Kannegaard (90+.)
Ubenyttede spillere:
Andreas Søndergaard, Magnus Rosengreen, Mikkel Boye, Gustav Bjerge, Oscar Meedom.
Advarsel:
Frederik Dietz, Hobro IK (48. min.)
August Bryld, Hobro IK (77. min.)
Dommer:
Jacob Karlsen
Tilskuere:
1371