Nyheder • 6. september 2023 •
Sebastian Beraque er blevet udtaget til det filippinske A-landshold, som skal spille to testkampe inden for den kommende uge.
Den første kamp, som venter Sebastian og resten af holdet, finder sted på fredag. Her står de overfor Taiwan kl. 19:00 lokal tid i Taiwan, svarende til kl. 12:00 dansk tid. Efterfølgende venter der en hjemmekamp i Filippinerne mod Afghanistan på tirsdag. Denne kamp bliver ligeså spillet kl. 19:00 lokal tid.
Den unge angriber har tidligere repræsenteret det filippinske A-landshold, hvor han hidtil har spillet 3 kampe med 3 mål til følge i AFF Championship 2022-turneringen.