NordicBet Liga Foreningen

Rasmus Johansen og Sebastian Beraque rykkes op i NordicBet Liga-truppen

Rasmus Johansen og Sebastian Beraque rykkes op i NordicBet Liga-truppen

Rasmus Johansen og Sebastian Beraque, der til dagligt spiller på U23-holdet er rykket op i førsteholdstruppen og vil fremadrettet træne med Martin Thomsens tropper.

U23-holdet, som nu spiller i Danmarksserien, er lavet for at skabe en bedre kobling mellem vores ungdoms- og talentafdeling og seniorafdelingen og dermed have muligheden for at fastholde ungdomsspillerne samt skabe et mere elitært træningsmiljø i seniorafdelingen.

U23-holdet har eksisteret siden 2020, hvilket har været med til at modne ungdomsspillerne, fastholde og gøre dem klar til førsteholdsfodbold.

Teknisk chef Lars Justesen forklarer:

– Vi begynder at høste frugterne af det store arbejde, der bliver lagt omkring vores U23-setup og det er glædeligt at vi nu kan rykke to spillere op i førsteholdstruppen. Begge spillere har trænet med i et stykke tid og har vist et godt niveau og det belønner vi nu med, at de bliver en fast del af førsteholdet.

I seneste sæson var Mads Frandsen rykket op fra U23-holdet til førsteholdet.

Rasmus Johansen og Sebastian Beraque rykkes op i NordicBet Liga-truppen
Rasmus Johansen og Sebastian Beraque rykkes op i NordicBet Liga-truppen