Der forventes mange gæster på DS Arena til aftenens kamp mod Fremad Amager. Herunder kan du læse praktisk information vedrørende kampen.
Billetter:
Sparekassen Danmark har givet gratis adgang til kampen. Du kan stadig nå at hente din gratis billet til kampen lige her. Kampen starter kl. 19.00.
Indgang:
Alle med almindelig indgangsbillet skal benytte den sædvanlige indgang via gammel kunst. Indgangen ligger ved billetboden og åbner 60 minutter før kampstart.
Bemærk, at der vil være et stort telt på vejen ind til stadion. Dette er kun for gæster der er inviteret af Sparekassen Danmark.
Trafik:
Amerikavej er ikke længere spærret, så det er nu muligt at køre hele vejen igennem Amerika og komme op til HEG Hobro, hvis man kommer fra DS Arena.
Parkering:
Hvis man kommer i bil til aftenens kamp, opfordrer vi til at man parkerer i industriområdet omkring Punkt1 og MatchPadel på Jyllandsvej eller Sjællandsvej, og går til DS Arena. Man kan også parkere ved Bymarksskolen. Det tager cirka 10-15 minutters gang, hvis man parkerer ved de overstående muligheder. Alternativt kan man parkere på sidevejene til Amerikavej og Mariagervej, men husk at respektere beboerne i området.
Vi glæder os til at se jer alle på DS Arena til aftenens kamp og håber på stor opbakning, så Martins Thomsens tropper kan sikre overlevelsen i NordicBet Ligaen.
Vel mødt!