NordicBet Liga Foreningen

”Noget af det unikke ved at være partner i Hobro IK er de muligheder, som samarbejdet rummer”

”Noget af det unikke ved at være partner i Hobro IK er de muligheder, som samarbejdet rummer”

Hobro Vinhandel har opgraderet sit samarbejde med Hobro IK og er nu guldpartner. Det betyder blandt andet, at Hobro Vinhandel leverer vinen til VIP-arrangementerne i Sparekassen Danmark Loungen i forbindelse med samtlige sæsonens hjemmekampe.

– Vi har haft et godt og stærkt samarbejde de sidste par sæsoner, og glæder os nu til at tage endnu et skridt op, til gavn for begge parter, lyder det fra Daniel Granding Sloth, butikschef i Hobro Vinhandel.

– Jeg synes, at noget af det unikke ved at være partner i Hobro IK, netop er de muligheder, som samarbejdet rummer. At Hobro IK ikke bare forventer, at vi leverer en sponsor-check, men at de indbyder til samarbejde og hele tiden tænker i muligheder.

– Her har vi blandt andet meget stor glæde af klubbens stærke erhvervsnetværk, samt at vi kan bringe vores produkter i spil i blandt andet loungen, lyder det fra Daniel, der også har mange andre idéer på tegnebrættet.

– Ja, jeg tør godt love, at vi løbende finder på nogle spændende tiltag. Vi har blandt andet også lanceret en yderst velsmagende Hobro IK Gin i en superflot flaske, der bærer klubbens logo, farver og værdier, som vi i øvrigt også kan identificere os med.

– Hobro IK Ginen koster kun 300 kroner, og 25% af beløbet går til foreningen Hobro IK. Vi har som en start fået produceret 100 flasker og har allerede solgt halvdelen, slutter Daniel Granding Sloth.

Herfra Hobro IK takker vi for opbakningen og opgraderingen.

Vi glæder os til det fortsatte samarbejde og de altid yderst velsmagende dråber i glasset.

”Noget af det unikke ved at være partner i Hobro IK er de muligheder, som samarbejdet rummer”
”Noget af det unikke ved at være partner i Hobro IK er de muligheder, som samarbejdet rummer”