Betinia Liga Foreningen

Nederlag til Aarhus Fremad

Nederlag til Aarhus Fremad

En solrig eftermiddag dannede rammen om dagens opgør mod Aarhus Fremad, hvor Hobro IK havde taget turen til Riisvangen Stadion. Det var desværre et kynisk hjemmehold, der trak sig sejrrigt ud af kampen.

Aarhus Fremad var også det hold, der kom bedst fra start, da de efter få minutter kunne bringe sig foran på et direkte frispark fra lige udenfor feltet.

Hobro IK skulle herefter rejse sig og fik også spillet sig bedre ind i kampen. Først var Villads Rasmussen tæt på, da Max Nielsen flot fandt offensivspilleren, men afslutningen blev blokeret ud til hjørnespark.

Herefter var det igen Hobro IK, der var tæt på, da Max Nielsen denne gang bliver spillet fri. Denne gang går afslutningen forbi mål. Minuttet senere og mere Hobro IK og igen Max Nielsen. Wingbacken tager et godt drev ind over banen og spiller til sidst Oliver Klitten helt fri foran mål, men keeperen kommer godt ud og redder flot.

På trods af de store chancer til Hobro IK var det hjemmeholdet, der kunne udbygge føringen efter et straffespark, der lå i den tyndere ende af skalaen. Dog blev det dømt og sikkert eksekveret af hjemmeholdet.

Hobro IK var tæt på at komme tilbage i kampen efter hjørnespark, hvor udeholdet havde hele tre styks i streg, men hjemmeholdet fik i sidste ende afværget de ellers gode situationer.

Pause.

Udeholdet kom godt ud efter pausen og fik lagt et godt tryk på Aarhus Fremad, der havde stillet sig længere tilbage og nu lurede på omstillinger.

Spillet var tæt på at give pote, da Gustav Bjerge med en god dybdebold fik sendt Max Nielsen afsted. Wingbacken sender derefter en god bold ind foran mål, hvor Marco Bruhn er tæt på at nå frem.

Efter 60 minutter fik Hobro IK bolden i nettet, men målet blev annulleret grundet offside. Umiddelbart efter og mere Hobro IK. Denne gang var det Marco Bruhn, der var tæt på at sende bolden i nettet efter godt forarbejde af Villads Rasmussen og Max Nielsen.

Stik mod spillet er det Aarhus Fremad, der kan udbygge føringen. Denne kom efter en omstilling, hvor bolden til sidst bliver lagt på tværs til Kasper Andersen, der sender bolden i nettet.

Der var tæt på at komme en reducering efter et hjørnespark, men bolden røg snært forbi mål og ud af spil. Umiddelbart efter var det så Runar Hauge, der var tæt på, da han kom med bagerst i feltet og sendte en hovedstødsafslutning afsted. Desværre over mål.

I det 81. minut kreerede Hobro IK endnu en stor chance, da godt samspil mellem Oliver Klitten og Villads Rasmussen til sidst giver Lukas Klitten en god mulighed, men igen går afslutningen over mål. 

Kampfakta:
Aarhus Fremad 3 – 0 Hobro IK (2-0)

Hobro IK-opstilling:
Jonas Dakir
Emil Søgaard – Marius Jacobsen – Frederik Dietz
Max Nielsen – Mikkel M.P. – Zander Hyltoft – Lukas Klitten

Oliver Klitten – Søren Andreasen – Villads Rasmussen

Mål:

Aarhus Fremad 1 – 0 Hobro IK, Magnus Kaastrup (4. min.)

Aarhus Fremad 2 – 0 Hobro IK, Mathias Kubel (21. min.)

Aarhus Fremad 3 – 0 Hobro IK, Kasper Andersen (73. min.)

Udskiftninger:

Ud: Theo Ekié – Ind: Mikkel M.P. (45. min.)

Ud: Søren Andreasen – Ind: Marco Bruhn (45. min.)

Ud: Marius Jacobsen – Ind: Gustav Bjerge (45. min)

Ud: Zander Hyltoft – Ind: Runar Hauge (65. min.)

Ud: Villads Rasmussen – Ind: August Bryld (87. min.)

Ubenyttede spillere:

Andreas Søndergaard, Mikkel Kannegaard, Mikkel Boye, Alexander Nathan

Advarsel:

Lukas Klitten, Hobro IK (20 min.)

Marius Jacobsen, Hobro IK (40 min.)

Emil Antonsen, Hobro IK (Bænken) (70. min.) 

Dommer:

Jonas Bæk

Nederlag til Aarhus Fremad
Nederlag til Aarhus Fremad