Betinia Liga Foreningen

Nederlag i Lyngby

Nederlag i Lyngby

Hobro IK havde taget den lange tur på tværs af Danmark til Lyngby, hvor 3F Superliganedrykkerne ventede. En kamp, hvor Hobro IK var godt med rent spilmæssigt, men blev straffet på dødbolde.

Kampen var ikke mange minutter gammel før Hobro IK råbte på et straffespark. En afslutning inde i feltet bliver sendt afsted og med hånden over hovedet blokerer en Lyngby-forsvarer bolden med netop hånden, men dommerens fløjte forblev tavs.

Det var en jævnbyrdig første halvdel af første halvleg, men ca. midtvejs i halvlegen kunne hjemmeholdet bringe sig foran efter et hjørnespark. Bolden blev slået ind i feltet og hoppede og dansede mellem venner og fjender før den til sidste dumper ned for fødderne af en Lyngby-spiller, der sparker bolden det sidste stykke over stregen.

Fem minutter senere udbyggede hjemmeholdet deres føring, da de efter et frispark fra siden ender helt fri foran mål og igen kunne sparke bolden i nettet.

Pause.

Hobro IK kom godt ud efter pausen og fik lagt et fint tryk på hjemmeholdet. Dette resulterede i både et hjørnespark og en afslutning til indskiftede Runar Hauge, dog begge dele uden at blive afgørende farligt

Efter 60 minutter var vi tæt på at reducere, da Søren Andreasen opsnapper en bold højt. Den bliver sendt ud til Runar Hauge, der finder Mikkel M.P., der med et touch får sendt bolden til Villads Rasmussen, der sender bolden afsted mod det fjerneste hjørne, men bolden bliver snittet og ender til hjørnespark.

Hjemmeholdet havde også deres muligheder, men Jonas Dakir tog godt fra i målet.

Umiddelbart efter og mere Hobro IK. Denne gang sender Villads Rasmusen en afslutning afsted fra en spids vinkel. Keeperen halvklarer og sender en ripost ud til Søren Andreasen, men angriberens afslutning går lige forbi mål.

Med 20 minutter igen blev Marco Bruhn og Mikkel Boye sendt på banen og dette var tæt på at give pote med det samme. Et frispark fra siden bliver sendt ind mod Mikkel Boye, der stiger godt op og header mod mål, men lige forbi.

På trods af en rigtig god og længerevarende periode til os er det hjemmeholdet, der kan udbygge deres føring på en omstilling. Dermed var kampen definitivt afgjort.

Kampfakta:
Lyngby BK 3 – 0 Hobro IK (2-0)

Hobro IK-opstilling:
Jonas Dakir
Emil Søgaard – Marius Jacobsen – Frederik Dietz
Max Nielsen – Frederik Mortensen – Zander Hyltoft – Lukas Klitten

Villads Rasmussen – Søren Andreasen – Oliver Klitten

Mål:

Lyngby BK 1 – 0 Hobro IK, Dani (24. min.)

Lyngby BK 2 – 0 Hobro IK, William Steindorsson (29. min.)

Lyngby BK 3 – 0 Hobro IK, Gustav Mortensen (81. min.)

Udskiftninger:

Ud: Frederik Mortensen – Ind: Runar Hauge (46. min.)

Ud: Lukas Klitten – Ind: Mikkel M.P. (58. min)

Ud: Søren Andreasen – Ind: Mikkel Boye (70. min.)

Ud: Villads Rasmussen – Ind: Marco Bruhn. (70. min)

Ud: Zander Hyltoft – Ind: August Bryld (90+1. min.)

Ubenyttede spillere:

Andreas Søndergaard, August Bryld, Valdemar Schmølker, Mikkel Kannegaard, Gustav Bjerge

Advarsel:

Frederik Mortensen, Hobro IK (12 min.)

Oskar Buur, Lyngby BK (43. min.)

Mihajlo Invancevic, Lyngby BK (70. min.)

Dommer:

Jacob Kobberrød

Nederlag i Lyngby
Nederlag i Lyngby