NordicBet Liga Foreningen

Nederlag i første kamp i Reserveligaen

Nederlag i første kamp i Reserveligaen

Hobro IK

Reserveliga kamp

Hobro IK spillede i dag første kamp i Reserveligaen på udebane mod Randers FC. Kampen blev spillet på Randers FCs træningsanlæg. Flere af de spillere, der ikke spillede fuldtid i gårsdagens kamp mod HB Køge var med fra start.

Begge hold startede med kombineret førstehold og U19-hold. Randers var i kampens indledning det mest boldbesiddende hold, hvilket også resulterede i en farlig situation, der gav et frispark på kanten af feltet. Det frispark blev dog ikke farligt.

Få minutter senere blev det dog rigtig farligt. Frederik Brandt drev bolden frem på højresiden og satte sin direkte modstander med et par gode driblinger og sender et indlæg ind i boksen. Herefter bliver bolden spillet bagud til Frederik Elkær, der i en god position, på kanten af feltet får mulighed for at sparke på mål. Sparket bliver sendt afsted med voldsom kraft, brækker i luften og ryger i mål.

Lidt tid efter var Hobro IK på spil igen. Denne gang med Frederik Elkær i oplæggerens rolle. Venstrebacken sender et hårdt indlæg ind foran mål, hvor Marcus Friis er tæt på at nå frem til bolden.

Randers FC kom igen meget på bolden og fik tilkæmpet sig et hjørnespark. Det hjørnespark blev slået mod bagerste stolpe, hvor Mikkel Brund steg højest og headede bolden i mål.

Kort før pausen var Randers FC tæt på at bringe sig foran, men i sidste øjeblik får Oliver Overgaard afværget og tacklet bolden ud til hjørnespark. Et hjørnespark, der røg hele vejen igennem feltet og ud til indkast.

I pausen blev prøvespilleren Daniel De Leon skiftet ind i stedet for Simon Puggaard.

Et par minutter inde i 2. halvleg kom Hobro IK igen foran. Frederik Brandt modtager bolden fra Marcus Friis på kanten af feltet, og offensivspilleren klapper bolden op i hjørnet uden chance for Randers FC.

Efter en times spil fik Randers FC endnu en gang udlignet. Et indlæg bliver sendt mod bagerste stolpe, hvor Nicolai Brock-Madsen dukker op og sparker bolden i nettet.

Indskiftede Emre Alici var tæt på at lave et flot oplæg efter han løb fra hele Randers FC-forsvaret og fandt Mads Freundlich fri inde foran mål, men Randers-målmanden hev en flot redning frem og reddede skuddet.

Randers FC prøvede i perioder at kombinere sig igennem Hobro IKs forsvar og det lykkedes en enkelt gang. Randers-angriberen sparkede dog på overliggeren og bolden røg ud i spil igen.

Kort efter var Randers FC igen igennem og denne gang svigtede hjemmeholdets angriber ikke og han bragte dermed Randers FC foran.

Hobro IK måtte i de sidste 15 minutter af kampen spille i undertal, da Emre Alici måtte udgå skadet og gæsterne ikke havde flere udskiftninger tilbage. På trods af dette undertal var Hobro IK tæt på at udligne efter fine ting af prøvespilleren, Daniel De Leon, men afslutningen fra indskiftede Tobias Lennart blev ikke farlig.

Til sidst i kampen var Hobro IK igen tæt på efter godt opspil. Bolden ender for fødderne af Oliver Overgaard, der trykker på mål, men tæt forbi.

Derfor endte kampen med en sejr til Randers FC på 3-2.

Kampfakta:
Randers FC 3 – 2 Hobro IK (1-1)

Mål:

Randers FC 0 – 1 Hobro IK, Frederik Elkær (10. Min.)

Randers FC 1 – 1 Hobro IK, Mikkel Brund (23. Min.)

Randers FC 1 – 2 Hobro IK, Frederik Brandt (48. Min.)

Randers FC 2 – 2 Hobro IK, Nicolai Brock-Madsen (58. Min.)

Randers FC 3 – 2 Hobro IK, Issah Salou (76. Min.)

 

 

Hobro IK-opstilling:
Jacob Samnik

Frederik Dietz – Christoffer Østergaard – Oliver Overgaard

Frederik Elkær – Christian Hørby – Mathias Nygaard – Simon Puggaard

Oliver Klitten – Marcus Friis – Frederik Brandt

Udskiftninger:

Ud: Simon Puggaard – Ind: Daniel De Leon (46. min.)

Ud: Mathias Nygaard – Ind: Mads Freundlich (60. min.)

Ud: Oliver Klitten – Ind: Emre Alici (60. min.)

Ud: Frederik Elkær – Ind: Tobias Lennert (60. min.)

Ud: Marcus Friis – Ind: Jens Justesen (72. min.)

Ud: Emre Alici – Ind: Ikke flere indskiftere

 

Ubenyttede spillere: Magnus Kristensen, Kasper Grimm, Oliver Bramming

 

Advarsel:

Mads Kristiansen, Randers FC (82. Min.)

Mads Kristiansen, Randers FC (89. Min.)

 

Rødt kort:

Mads Kristiansen, Randers FC (89. Min.)

 

Nederlag i første kamp i Reserveligaen
Nederlag i første kamp i Reserveligaen