På fredag, når der igen er NordicBet Liga-fodbold på DS Arena, afholder Hobro IK sit årlige Mountainbike-event forud for kampen. I år bliver eventen afholdt i samarbejde med DS Gruppen og Headspace Mariagerfjord. Eventen samler penge ind til Foreningen Hobro IK af 1913 og Julemærkehjemmet Hobro.
Klokken 16.30 skydes løbet i gang, hvor 17 ryttere cykler en rute på DS Arena og gennem Østerskoven. For hver runde, der cykles, donerer en række sponsorer penge til det gode formål.
De seneste år er der hvert år blevet indsamlet over 500.000 kroner, og det er naturligvis også målet i år.
Dørene til DS Arena åbner kl. 16.00. Her kan man støtte og heppe på rytterne bag målet i den nordlige del af DS Arena. Det kræver en entrébillet til Hobro IK-Kolding IF-kampen at komme ind. Bemærk, at Sparekassen Danmark-tribunen først åbner kl. 17.30.
Kl. 17.45 kan du få en ekstraordinær mulighed for at høre Teknisk chef Lars Justesens samt Cheftræner Martin Thomsens oplæg omkring kampen mod Kolding IF. Dette sker også bag målet i nordenden.
Der vil være mulighed for at købe øl, vand og stadionplatter til eventen.
Vi håber at en masse vil bakke op om eventen og støtte både rytterne til eventet, og spillerne når de spiller den vigtige kamp mod Kolding IF, hvor der er kick-off kl. 18.30.