
På lørdag afholdes der i samarbejde med Sparekassen Danmark fastelavnsfest på DS Arena inden NordicBet Liga-opgøret mod AC Horsens. Det hele kommer til at foregå på græsarealet i nordenden af DS Arena, hvor der også vil blive opsat telt og hoppeborg.
Udklædte børn og forældre kommer gratis ind:
Alle udklædte børn til og med 12 år har fri entré og kan gratis medbringe to forældre.
Har man søskende eller venner, der gerne vil med, kan børn og unge under 16 år hente et gratis sæsonkort i Hobro IK-appen. Alternativt kan man købe billet til kampen her.
Kl. 11.50 – Tøndeslagning:
Fra klokken 11.50 slås der katten af tønden, hvor alle børn til og med 12 år kan deltage. Her vil der blive kåret kattekonger og -dronninger, ligesom der også vil være kåring af bedste udklædning. Kamppartner Sparekassen Danmark vil uddele slik til alle deltagende børn.
Tøndeslagningen vil blive opdelt i tre kategorier:
- Børnehave og yngre.
- 0. klasse til 2. klasse.
- 3. klasse og op.
Der vil blive kåret en kattekonge og en kattedronning samt bedste udklædning i hver kategori. Vinderne vil desuden blive hyldet på banen i pausen mellem Hobro IK og AC Horsens.
Kl. 12.30 – Autografskrivning:
Udvalgte spillere, der ikke er en del af kamptruppen, vil besøge fastelavnsfesten og skrive autografer.
Kl. 13.00 – Kick-off:
Kampstart i det vigtige opgør mod AC Horsens, hvor der kræves en sejr, hvis drømmen om Top 6 skal holdes i live.
I pausen vil Bæchs conditori uddele fastelavnsboller til at alle på DS Arena, og efter kampen afholdes der som altid 3. halvleg i Sparekassen Danmark loungen, hvor alle er velkommen.
Vi glæder os utroligt meget til at se en masse glade mennesker til en vigtig kamp på lørdag.