
Mandag middag blev der spillet reserveligaopgør mod FC Midtjylland. Kampen blev spillet på Eurowind Energy Park.
I første halvleg var det en blandet fornøjelse, hvor begge hold kom frem til chancer. Det var dog FC Midtjylland, der bragte sig foran efter et straffespark, der i første omgang blev brændt, men scoret på returen.
Hobro IK skulle nu jagte og det udlignende mål kom efter godt 66. minutters spil. Her var Mikkel Boye, der i weekenden scorede hattrick for Hobro IKs U17-hold, kommet på banen og efter en flot assist af Magnus Rosengren, kunne Mikkel Boye sparke bolden flot i mål.
Det vindende mål kom godt 10 minutter senere, da Magnus Rosengren igen var på spil og igen leverede en flot assist til Mikkel Boye, der nemt kunne sparke bolden i nettet.
Som nævnt scorede Mikkel Boye i weekenden et hattrick for U17-holdet, i går scorede Mikkel Boye så to mål for reserveligaen og i dag kan han så fejre sin 16-års fødselsdag. En god uge for den dygtige U17-spiller.
Kampfakta:
Hobro IK 2 – 1 FC Midtjylland (0-1)
Mål:
Hobro IK 0 – 1 FC Midtjylland, (25. min.)
Hobro IK 1 – 1 FC Midtjylland, Mikkel Boye (66. min.)
Hobro IK 2 – 1 FC Midtjylland, Mikkel Boye (75. min.)
Startopstillingen:
Jacob Samnik
Rasmus Johansen – Oliver Bramming – Mads Eriksen
Jens Justesen – Mathias Nygaard – Danny Amankwaa – Andreas Drejer – Simon Puggaard
Marcus Friis – Thomas Junge
Udskiftninger:
Ud: Jens Justesen – Ind: Mathias Skov (25. min.)
Ud: Danny Amankwaa – Ind: Lucas Sneftrup (60. min.)
Ud: Mathias Nygaard – Ind: Adis Hadzimujic (60. min.)
Ud: Mads Eriksen – Ind: Mikkel Boye (60. min.)
Ud: Oliver Bramming – Ind: Magnus Rosengren (60. min.)
Ud: Thomas Junge – Ind: Mathias Støvring (80. min.)