NordicBet Liga Foreningen

Nykøbing FC – Hobro IK – 06 Nov 2021

Nykøbing FC – Hobro IK – 06 Nov 2021

Hobro IK

I sidste kamp inden den forstående landskampspause, var Hobro IK på besøg på Falster hos Nykøbing FC.

Gæsterne fra Hobro IK startede fint ud og satte sig på spillet. Boldbesiddelsen var tæt på at medføre en friløber til Justin Shaibu, der startede inde for første gang siden sin debut. Desværre fløjtede dommeren for frispark, til stor undren for alle på stadion denne dag.

Første chance i kampen var en lige ved og næsten til Nykøbing FC, der med et indlæg til bagerste stolpe, var tæt på at kunne prikke bolden i mål, men godt forsvarsspil af Jacob Tjørnelund forhindrede dette.

Hjemmeholdet skulle også blive farligst i kampens indledning, da de bragte sig foran efter 14. minutters spil. En lang bold op på Mathias Kristensen, der ligger bolden af til Lars Pleidrup, der tordner bolden i mål.

Hobro IK skulle nu kæmpe sig tilbage i kampen og næste chance tilfaldt da også gæsterne. En erobring højt på banen af Mathias Haarup, der efterfølgende sender et indlæg mod bagerste stolpe, hvor Kasper Høgh stod klar, men målmanden fik i sidste ende fumlet bolden ud til hjørnespark.

Nykøbing FC var tæt på at bringe sig foran 2-0, efter et indlæg i bagerste rum, der bliver headed på tværs. Heldigvis sparker Sebastian Koch forbi Hobro-målet.

De gulblusede knoklede på i forsøget på at udligne og igen opstod der en chance efter en bolderobring højt på hjemmeholdets banehalvdel. Til sidst ender bolden ved Mathias Haarup, der får sendt en afslutning afsted, men lige over mål.

I pausen måtte Don Deedson Louicius udgå, med hvad der lignende en skade. Ind kom Mathias Nygaard.

Første chance i 2.halvleg tilfaldt Hobro IK. Mikkel M.P., stod klar med frisparket lidt udenfor feltet. Han får sendt afslutningen rundt om muren, men Nykøbing-målmanden får reddet.

Øjeblikket senere får Hobro IK så udlignet. Mathias Haarup sender en flot aflevering modsat og i dybden til Kasper Høgh, der flot brager bolden i nettet med ydersiden af højre fod.

På trods af godt Hobro-spil bringer Nykøbing FC sig foran efter 67 minutters spil. En bold bliver sendt på tværs til Sebastian Koch, der sender bolden i netmaskerne. Målscoreren lignede meget mistænkeligt en mand i offside, men målet står.

Hobro IK skulle igen jagte og det var lige ved at lykkes efter et hjørnespark, men Nykøbing FC får afværget på stregen. Efter klumpspil falder bolden ud til Mikkel M.P., men anføreren sparker højt over mål.

Minutter efter fik Nykøbing FC så, på trods af spilovertag, udvidet føring til 3-1 efter en bold i dybden, der bliver chippet videre, forbi en chanceløs Kappenberger i Hobro-målet. Nicolai Jessen stod for denne scoring.

På trods af et stort spilovertag i slutningen af kampen, formåede Hobro IK ikke at komme tilbage i kampen og må derfor rejse hjem med et nederlag.

 

 

Kampfakta:
Nykøbing FC 3 – 1 Hobro IK (1-0)

Mål:

Nykøbing FC 1 – 0 Hobro IK, Lars Pleidrup (14. Min.)

Nykøbing FC 1 – 1 Hobro IK, Kasper Høgh (53. min.)

Nykøbing FC 2 – 1 Hobro IK, Sebastian Koch (67. min.)

Nykøbing FC 3 – 1 Hobro IK, Nicolai Jessen (77. min.)

Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Emil Søgaard – Jesper Bøge – Frederik Dietz – Jacob Tjørnelund
Don Deedson Louicius – Frederik Mortensen – Mikkel M.P. (C) – Mathias Haarup

Justin Shaibu – Kasper Høgh

Udskiftninger:

Ud: Don Deedson Louicius – Ind: Mathias Nygaard (46. min.)

Ud: Justin Shaibu – Ind: Danny Amankwaa (75. Min.)

Ud: Jacob Tjørnelund – Ind: Oliver Klitten (83. min.)

Ud: Frederik Mortensen – Ind: Abdoul Yoda (83. min.)

 

Ubenyttede spillere: Jacob Samnik, Christoffer Østergaard, Simon Jakobsen

Advarsel:

Nicolai Jessen, Nykøbing FC (45. Min.)

Lars Pleidrup, Nykøbing FC (51. Min.)

Frederik Mortensen, Hobro IK (69. min.)

Dommer:

Kasper Madsen

 

Tilbage til kampoversigt
Nykøbing FC – Hobro IK – 06 Nov 2021
Nykøbing FC – Hobro IK – 06 Nov 2021