NordicBet Liga Foreningen

Hvidovre – Hobro IK – 27 May 2021

Hvidovre – Hobro IK – 27 May 2021

Hobro IK

Hobro IK gæstede torsdag aften Hvidovre IF i en kamp, der ikke betød det hele store for nogle af mandskaberne. Begge hold var sikret endnu en sæson i 1.division og kun førstepladsen i gruppen var på spil i sæsonens sidste kamp.

 Kampen startede stille og roligt ud, uden den helt store tænding hos nogle af holdende og der skulle også gå lidt tid, før den første afslutning i kampen kom. Denne tilfaldt Hobro IK. Et fint opspil i højresiden af Mikkel M.P. og Imed Louati, ender med en skudmulighed til Louati, der desværre brager bolden snært over mål.

Det var Hobro IK, der pressede på for et mål og igen ved Imed Louati. Et frispark bliver sendt ind i feltet, Imed Louati tager flot bolden ned, vender rundt og afslutter, men bolden bliver afværget ud til hjørnespark af en Hvidovre-forsvarer.

Midtvejs i kampen ville Hvidovre IF også være med og kom frem til deres første chance i kampen, desværre for hjemmeholdet, blev afslutningen sparket højt over mål.

I det 30. minut kom hjemmeholdet så foran efter et indlæg af Kim Aabech, der finder Magnus Hee Westergaard, der sikkert header bolden i mål.

Hobro IK var tæt på at udligne efter et godt slået hjørnespark af Danny Amankwaa, der var ved at sejle hele vejen i mål, men Hvidovre får afværget.

I stedet for det udlignende mål, fik Hvidovre IF udbygget føringen efter 40. minutters spil. Et passivt Hobro-forsvar lod Marcus Lindberg løbe tæt på feltkanten, og gav ham muligheden for at afslutte. En flot afslutning, der røg ind bag en chanceløs Kappenberger i Hobro-målet.

I pausen foretog Hobro IK en indskiftning, hvor Frederik Elkær erstattede Frederik Brandt.

Kort inde i 2.halvleg kom Hobro IK frem til en stor chance. Et flot indlæg, finder Imed Louati, men desværre sender han sin hovedstødsafslutning over mål.

Efter godt en times spil, var det Jacob Tjørnelund, der var på spil. Venstrebacken bliver sendt i dybden, snyder sin direkte modstander, trækker ind i banen og afslutter. Desværre lige forbi fjerneste opstander.

Minuttet senere gik det så galt i egen ende. En opspilsfejl ender med at anfører Jonas Brix-Damborg begår straffespark. Et straffespark, der bliver sparket sikkert ind.

Med et kvarters spil igen, var Hobro IK tæt på at reducere. Et godt rush af Jacob Tjørnelund, sender ham til baglinjen, hvor han slår bolden hårdt ind foran mål. Ved bageste stolpe står Frederik Elkær, der desværre må se sin afslutning reddet på stregen. Stadig 3-0 til Hvidovre IF.

Hobro IK væltede i chancer, men havde ikke samme kynisme som hjemmeholdet. Igen efter et godt løb af Jacob Tjørnelund, der finder en helt fri Mikkel M.P. Midtbanegeneralen afslutter flot, men Hvidovre-keeperen hiver en flot redning op.

Minutter efter og igen Hobro IK. Denne gang har Hugo Andersson sneget sig med frem og får sendt en god afslutning afsted, men igen er Hvidovre-keeperen på plads.

Til sidst i kampen kom unge Oliver Bramming på banen til sin debut for Hobro IK. Han blev dermed den yngste debutant i klubben, i en alder af 16 år 355 dage.

Få sekunder før slutfløjt, slog Hvidovre IF det sidste søm i, og scorede til 4-0, som blev kampens resultat.

Kampfakta:
Hvidovre IF  4 – 0 Hobro IK (2-0)

Mål:

Hvidovre IF 1 – 0 Hobro IK, Magnus Hee Westergaard (30. Min.)

Hvidovre IF 2 – 0 Hobro IK, Marcus Lindberg (40. min.)

Hvidovre IF 3 – 0 Hobro IK, Marcus Lindberg (62. min.)

Hvidovre IF 4 – 0 Hobro IK, Mikkel Nøhr (92. min.)

 

Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Mikkel M.P – Mathias Haarup – Jesper Bøge – Hugo Andersson – Jacob Tjørnelund
Jonas Brix-Damborg (C) – Oliver Thychosen – Danny Amankwaa

Frederik Brandt – Imed Louati

Udskiftninger:

Ud: Frederik Brandt – Ind: Frederik Elkær (46. min.)

Ud: Oliver Thychosen – Ind: Christian Hørby (61. Min.)

Ud: Imed Louati – Ind: Mads Freundlich (70. min.)

Ud: Danny Amankwaa – Ind: Oliver Bramming (85. min.)

Ubenyttede spillere: Jacob Samnik, Frederik Dietz, Amel Mujanic.

Advarsel:

Jonas Brix-Damborg, Hobro IK (62. Min.)

Dommer:

Nils Heer

Tilbage til kampoversigt
Hvidovre – Hobro IK – 27 May 2021
Hvidovre – Hobro IK – 27 May 2021