NordicBet Liga Foreningen

Hobro IK – Nykøbing FC – 05 Mar 2023

Hobro IK – Nykøbing FC – 05 Mar 2023

Hobro IK

På en flot, men kold, forårsdag på DS Arena, bragede Hobro IK sammen med Nykøbing FC i en rigtig sekspointskamp.

Hobro IK satte sig hurtigt på spillet og var toneangivende i den indledende del af kampen. Efter godt et kvarters spil fik Hobro IK et frispark på kanten af feltet. Dette tog Frederik Elkær sig af. Han bragede bolden gennem muren og i kassen og sendte dermed de gulblusede i front.

Kort efter var Hobro IK tæt på igen, da bolden bliver sendt godt ind foran mål, hvor Mathias Haarup havde sneget sig med frem, men i sidste øjeblik fik Nykøbing-forsvaret afværget.

Kort før pausen var Muamer Brajanac tæt på, da Mathias Haarup slog et godt indlæg ind mod angriberen, der fik sat en tåspids på, men målmanden stod på rette sted og kunne redde bolden.

Pause.

Der var ikke mange chancer i 2. halvleg og vi skulle helt hen til det 72. minut før der skete noget. Desværre var det Nykøbing FC, der fik udlignet efter et kort frispark, der bliver slået ind foran mål. Nykøbings Kasper Jensen steg op og headede på overliggeren, men bolden gik videre ned og ramte ryggen af Adrian Kappenberger i målet og dermed endte bolden i nettet.

Herefter var Nykøbing FC tættest på, da Luca Kjerrumgaard trykkede af fra distancen, men heldigt for Hobro-mandskabet ramte bolden stolpen og gik ud i spil.

Med ti minutter igen bragte Hobro IK sig på sejrskurs, da Don Deedson dukkede op i feltet og sparkede bolden i kassen. Efter godt forarbejde af Emil Søgaard, der dribler en mand, afleverer til Muamer Brajanac, der sender bolden videre til Deedson, der sparker bolden knastørt i kassen.

Til sidst i kampen forsøgte Nykøbing FC, at presse på for udligningen, men Adrian Kappenberger viste sikre hænder og lavde flere gode indgreb, der var med til at sikre Hobro IK sejren.

Kampfakta:
Hobro IK 2 – 1 Nykøbing FC (1-0)

Mål:

Hobro IK 1 – 0 Nykøbing FC, Frederik Elkær (15. min.)

Hobro IK 1 – 1 Nykøbing FC, Adrian Kappenberger (Selvmål) (72. min.)

Hobrto IK 2 – 1 Nykøbing FC, Don Deedson Louicius (82. Min.)

Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Jesper Bøge – Simon Jakobsen – Emil Søgaard
Mathias Haarup – Abdoul Yoda – Frederik Mortensen – Mads Freundlich – Frederik Elkær

Don Deedson Louicius – Muamer Brajanac

Udskiftninger:

Ud: Frederik Elkær – Ind: Jacob Tjørnelund (78. min.)

Ud: Don Deedson Louicius – Ind: Laurs Skjellerup (86. min.)

Ud: Mads Freundlich – Ind: Mathias Nygaard (90. min.)

Ubenyttede spillere:

Jonathan Fischer, Mads Frandsen, Danny Amankwaa, Ronnie Schwartz, Soumaila Ouattara.

Advarsel:

Victor Christiansson, Nykøbing FC (54. Min.)

Muamer Brajanac, Hobro IK (56. min.)

Don Deedson Louicious, Hobro IK (83. Min.)

Adrian Kappenberger (90+4. min.)

Tilskuere:

906 

Dommer:

Jacob Rasmussen

Tilbage til kampoversigt