NordicBet Liga Foreningen

Hobro IK – AC Horsens – 18 Sep 2021

Hobro IK – AC Horsens – 18 Sep 2021

Hobro IK

Af Oliver Bach Kristensen

Hobro IK tog lørdag imod AC Horsens på DS Arena, hvor Jonas Brix Damborg blev hyldet for 296 kampe i den gule trøje. Mikkel M.P blev ligeledes hyldet før kampen for at nå en flot milepæl med 150 kampe for klubben.

Hobro IK kom fortræffeligt fra start efter hjemmeholdet spillede sig igennem AC Horsens midtbanen, hvor Deedson modtager bolden lige ud for feltet og sparker bolden snært forbi med venstre. Hobro IK var igen farlige da Søgaard fører bolden flere meter frem i banen og afleverer den videre til Deedson som finder Høgh inde i feltet, men som ikke kan få bolden under kontrol. Deedson var rigtig levende fra kampens start og var igen farlig da han snyder to AC Horsens spillere i højre side og skyder den lige akkurat forbi den fjerneste stolpe. Det var et velspillende Hobro IK var det bedste hold i den indledende fase, men efter 20 minutter blev Horsens farlige efter et indlæg som rammer en helt fri Horsens-spiller, der ender med at misse bolden. AC Horsens spillede sig bedre ind i kampen efter de første 20 minutter og formåede at komme til et par farlige afslutninger som Adrian Kappenberger kunne afværge.

Hobro IK havde ikke svært ved at komme til chancer i den første halve time og Søgaard havde igen plads ude på højre side og sender et fladt indlæg ind som giver en returbold til M.P udenfor feltet, men skuddet bliver blokeret inde foran Horsens-målet. AC Horsens var heller ikke ufarlige. De kunne, efter godt 35 minutter, spille sig fri foran Hobro IKs felt, som de havde gjort et par gange før, men havde ikke skarpheden i afslutningerne. De sidste minutter i første halvleg var meget urytmisk og var præget af mange frispark. AC Horsens blev dog farlige efter en dødboldskombination, som snyder Hobro-spillerne og tvinger Kappenberger ud i to fremragende redninger.

Lige før slutningen af første halvleg var der panik i AC Horsens felt, efter afslutninger af Høgh, Amankwaa og til sidst Deedsen, der alle bliver blokeret foran målet. Første halvleg blev fløjtet af ved stillingen 0-0.

Hobro IK var igen bedst ud af starthullerne, hvor vi havde klart mest boldbesiddelse og gode optræk til chancer. AC Horsens havde den hidtil største chance i anden halvleg efter 55 minutter. Bolden bliver lagt fladt ind i feltet fra højre og bliver blokeret af Hjorth lige foran målet. Hobro IK fik mange hjørnespark i 2. halvleg og efter en times spil, kom Mortensen højest inde i feltet, men afslutningen går tæt forbi mål. AC Horsens fangede Hobro IK i ubalance og kom helt frit igennem i højre side, hvor Kappenberger lavede endnu en dobbelt redning.

Kort efter gik det så galt og AC Horsens bragte sig foran. En meget tvivlsom situation, hvor først M.P. skal have te frispark og bagefter en klar offside, der ikke bliver vinket. I stedet kan  AC Horsens A.K Jakobsen løbe direkte ned mod mål og spiller den så på tværs til Magnus Jensen som kun lige akkurat får den trillet i mål efter et ihærdigt forsøg på en blokering af Hjorth. 0-1 til AC Horsens.

Blot fem minutter efter blev det endnu værre for Hobro IK efter at Thor Lange sparkede den i mål efter et tidligt indlæg. Hobro IK træner Martin Thomsen, reagerede med det samme i form af tre nye udskiftninger. De sidste 20 minutter var der ikke meget at skrive hjem om. AC Horsens trak sig længere tilbage, hvilket gjorde det svært for Hobro IK at skabe de store chancer. To minutter inden kampens slutfløjt kom Jannik Pohl fra AC Horsens igennem på højre side og sparkede et fladt indlæg ind i feltet som Hjorth på uheldigvis fik sparket i eget mål. Kampen sluttede 0-3.

 

Kampfakta

Hobro IK 0 – 3 AC Horsens (0-0)

Mål

Hobro IK 0 – 1 AC Horsens, Magnus Jensen (67. min.)

Hobro IK 0 – 2 AC Horsens, Thor Lange (72. min.)

Hobro IK 0 – 3 AC Horsens, Jakob Hjorth (selvmål) (92. min.)

Hobro IK-opstilling:

Adrian Kappenberger

Emil Søgaard  – Jakob Hjorth – Jesper Bøge – Mathias Haarup

Mikkel M.P (C) – Frederik Mortensen – Abdoul Yoda

Don Deedson Louicius – Kasper Høgh – Danny Amankwaa

Udskiftninger:

Ud: Jesper Bøge – Ind: Frederik Elkjær (72)

Ud: Danny Amankwaa – Ind: Justin Shaibu (72)

Ud: Abdoul Yoda – Ind: Oliver Klitten (72)

Ud: Don Deedson Louicius – Ind: Oliver Thychosen (79)

Ud: Frederik Mortensen – Ind: Sebastian Avanzini (79)

Ubenyttede spillere:

Simon Jakobsen

Jacob Tjørnelund

Mathias Nygaard

Advarsler:

Frederik Mortensen , Hobro IK (37. min.)

Kasper Høgh, Hobro IK (53. min.)

Magnus Jensen, AC Horsens (63. min.)

Jesper Bøge, Hobro IK (67 min)

 Dommer:

Jonas Bøgelund

 Tilskuertal:

889

Tilbage til kampoversigt
Hobro IK – AC Horsens – 18 Sep 2021
Hobro IK – AC Horsens – 18 Sep 2021