NordicBet Liga Foreningen

Fremad Amager – Hobro IK – 24 Feb 2023

Fremad Amager – Hobro IK – 24 Feb 2023

Hobro IK

Fredag aften var der lagt i kakkelovnen til en vigtig kamp på udebane mod Fremad Amager. Et velbesøgt Sundby Idrætspark lagde flotte rammer om kampen.

Hobro IK skulle forsøge at tage alle tre point med hjem til det jyske. De første 10 minutter af kampen var hjemmeholdet mest på bolden, men det var Hobro IK med de farligste forsøg. Først ved Frederik Elkær på et direkte frispark og dernæst ved Don Deedson Louiocius efter et hjørnespark.

Det var dog hjemmeholdet, der skulle bringe sig foran i kampen. Efter en længere periode på bolden, dumper bolden tilfældigt ned for fødderne af Gustav Marcussen, der tager et godt træk og afslutter i kort hjørne og sender bolden ind bag Adrian Kappenberger.

En håndfuld minutter senere var Fremad Amager igen tæt på, da Lucas Haren tog et fikst træk forbi Frederik Dietz og fik afsluttet, men Adrian Kappenberger hev i denne situation en flot redning frem.

Hobro IK forsøgte efter disse situationer at tage teten, og det var lige ved at lønne sig, da Don Deedson fik bolden på kanten af feltret. Haitianeren tog et godt træk ind i banen og afsluttede mod fjerneste hjørne, men bolden sneg sig akkurat forbi mål.

Kort før pausen var Don Deedson tæt på igen, da han bliver sendt i dybden af Muamer Brajanac. Desværre kommer en Fremad Amager spiller tilbage og får forstyrret Deedson i sidste øjeblik.

Minutter inden pausefløjtet tilkæmpede Mathias Haarup sig et frispark. Dette frispark sendte Mads Freundlich ind i feltet, hvor Muamer Brajanac dukkede op og headede mod mål. Kun en fremragende redning af Fremad Amager-keeperen forhindrede ’Mo’ i at score.

Pause.

Hobro IK kom bedst ud fra pausen og satte sig på spillet fra 2. halvlegs start. Efter et godt tryk de første 15 minutter af 2. halvleg fik udeholdet en række hjørnespark, der til sidst endte med at blive rigtigt farlige. Et hjørnespark bliver forlænget og ender ved Mathias Haarup, der header mod mål og med god hjælp fra Amager-keeperen ender bolden i nettet.

Kort efter var Hobro IK tæt på at bringe sig foran efter et godt opspil i højresiden mellem Frederik Elkær og Muamer Brajanac. Til sidst bliver bolden sendt på tværs til Mathias Haarup, der kommer til en god afslutning, men målmanden er ikke lige så gæstfri i denne situation.

Efter 84 minutters spil fik Mathias Haarup en stor chance, da han blev sat godt op ved bagerste stolpe, men igen reddede Amager-målmanden. Kort efter var Hobro IK tæt på igen, da Emil Søgaard erobrede bolden og stormede fra alt og alle. Til sidst får han spillet Laurs Skjellerup på tværs og angriberen får sat foden på, men får desværre dirigeret bolden på stolpen.

Skæbnen ville, at Fremad Amager, stik mod spil og chancer, skulle nappe alle tre point, da de i dommerens tillægstid scorede på et kontraangreb.

Kampfakta:
Fremad Amager 2 – 1 Hobro IK (1-0)

Mål:

Fremad Amager 1 – 0 Hobro IK, Gustav Marcussen (19. min.)

Fremad Amager 1 – 1 Hobro IK, Mathias Haarup (57. min.)

Fremad Amager 2 – 1 Hobro IK, Mads Gernsøe (90+2. min.)

Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Emil Søgaard – Jesper Bøge – Frederik Dietz
Mathias Haarup – Abdoul Yoda – Frederik Mortensen – Mads Freundlich – Frederik Elkær

Don Deedson Louicius – Muamer Brajanac

Udskiftninger:

Ud: Abdoul Yoda – Ind: Mathias Nygaard (72. min.)

Ud: Mads Freundlich – Ind: Villads Rasmussen (77. min.)

Ud: Muamer Brajanac – Ind: Laurs Skjellerup (77. min.)

Ud: Don Deedson Louicius – Ind: Danny Amankwaa (88. Min.)

Ubenyttede spillere:

Jonathan Fischer, Simon Puggaard, Mads Frandsen, Simon Jakobsen.

Advarsel:

Frederik Dietz, Hobro IK (7. Min.)

Staugaard, Fremad Amager (45+1. min.)

Aaquist, Fremad Amager (52. min.)

Frederik Elkær, Hobro IK (70. min.)

Alexander Johansen, Fremad Amager (80. min.)

Tilskuere:

2019 

Dommer:

Anders Voergaard

Tilbage til kampoversigt
Fremad Amager – Hobro IK – 24 Feb 2023
Fremad Amager – Hobro IK – 24 Feb 2023