NordicBet Liga Foreningen

Hobro IK tester mod Thisted FC

Hobro IK tester mod Thisted FC

Hobro IK spiller onsdag aften testkamp mod Thisted FC.

Der er kampstart kl. 17.30.

Der opdateres løbende på denne side med kampreferat og holdopstilling.

Hobro IK satte sig tungt på  kampen fra start og inden for det første 10 minutter havde hjemmeholdet haft to store chancer, der skulle have givet mål.

Midtvejs i 1. halvleg var Hobro IK endnu en gang tæt på at kombinere sig igennem, da Mathias Nygaard, prøvespilleren Ibrahim samt Mads Freundlich kombinerede godt inde i Thisteds felt, men i sidste øjeblik kom en Thisted-forsvarer i vejen og erobrede.

Umiddelbart efter var Mathias Nygaard tæt på igen, da bolden bliver spillet fint frem over venstresiden og til sidst slår Jacob Tjørnelund et godt indlæg, som Nygaard får træf på, men ikke godt nok til at snyde målmanden.

Hobro IK bragte sig foran med små 10 minutter tilbage af 1. halvleg efter rigtig godt samspil mellem Mads Freundlich, Frederik Mortensen og Mathias Nygaard. Til sidst ender bolden ved Abdoul Yoda, der sikkert sparker bolden i kassen.

I pausen blev hele holdet skiftet på nær Daniel Jakobsen.

2. halvleg var ikke mange minutter gammel, da Villads Rasmussen kom til en god skudmulighed. Et flot opspil helt nede fra bagerste geled ved Adrian Kappenberger, der sætter spillet i gang. Det ender ved Villads Rasmussen, der flot driver bolden frem og til sidst afslutter mod det lange hjørne, men målmanden hiver en god redning frem.

Thisteds første rigtige chance kom godt midtvejs i 2. halvleg, da udeholdet kom til en chance på en omstilling, men Adrian Kappenberger var klar i målet og reddede en ellers god afslutning.

Frederik Elkær kom på banen i pausen og leverede flere gode rush op af langsiden. Han var også tæt på at få en assist, da han sendte et godt hjørnespark ind i feltet, hvor Marcus Friis steg op og headede godt mod mål, men desværre tæt forbi.

Til sidst i kampen blev rigtig mange af de unge talenter fra klubbens U17-, U19- og U23 hold belønnet med et indhop.

I de døende minutter udligner Thisted på et hjørnespark. Umiddelbart efter fløjter dommeren af.

Startopstilling 1.halvleg:

4. Jacob Tjørnelund

6. Frederik Mortensen

7. Mathias Nygaard

13. Frederik Dietz

16. Jonathan Fischer (M)

19. Daniel Jakobsen

21. Abdoul Yoda

33. Mads Freundlich

Rasmus Johansen (U23)

Williams (Prøvespiller)

Ibrahim (Prøvespiller)

 

Startopstilling 2. halvleg:

1. Adrian Kappenberger (M)

3. Jesper Bøge

17. Villads Rasmussen

18. Emil Søgaard

19. Daniel Jakobsen

23. Frederik Elkær

24. Oliver Overgaard

30. Danny Amankwaa

Marcus Friis (U23)

Mads Frandsen (U23)

Hamsa (Prøvespiller)

Udskiftninger:

Ud: Daniel Jakobsen – Ind: Laurits Nørby (U19) (60. min.)

Ud: Marcus Friis (U23) – Ind: Mikkel Boye (U17) (75. min.)

Ud: Laurits Nørby (U19)  – Ind: Magnus Rosengreen (U17) (80. min.)

Ud: Hamsa (Prøvespiller) – Ind: Lukas Sneftrup (U19) (80. min.)

Ud: Mads Frandsen (U23) – Ind: Simon Puggaard (U23) (88. min.)

Ud: Frederik Elkær – Ind: Jens Justesen (U19) (88. min.)

Hobro IK tester mod Thisted FC
Hobro IK tester mod Thisted FC