NordicBet Liga Foreningen

Hobro IK søger frivillige kontrollører

Hobro IK søger frivillige kontrollører

Har du lyst til at blive en del af et engageret fællesskab og gøre en forskel på kampdage på DS Arena? Hobro IK søger flere frivillige kontrollører til vores kampe og andre arrangementer.

Hobro IKs kontrollører er en mindre, men stærk forening med et godt sammenhold – og de har brug for flere hænder. Du behøver ikke have erfaring eller uddannelse indenfor området. Vi sørger for grundig oplæring gennem føl-vagter, og der er mulighed for at tage DBU’s officielle kontrolløruddannelse.

Hvad tilbyder vi?

  • Mad og drikke på kampdage.

  • Sociale sammenkomster samt en stor frivilligfest for alle frivillige i Hobro IK.

  • Mulighed for at støtte din forening gennem arbejdet

  • Deltagelse som vagt til fx julefrokost i hallen, AMBU-fest og Musik I Østerskoven.

  • Mulighed for at forbedre dit CV med frivilligt arbejde med fokus på konflikthåndtering, overblik og forebyggelse af sikkerheden.

Krav:

  • Du skal være fyldt 18 år

  • Du skal have lyst til at være en del af et engageret frivilligteam

  • Være til rådighed på kampdage til hjemmekampe iht. Betinia Ligaen og Oddset Pokalens kampprogram

Vil du være med – eller høre mere?

Kontakt vores formand, Manuela Gram Coenraad, på: manuela.w.coenraad@gmail.com

Vi glæder os til at byde dig velkommen i fællesskabet!

Hobro IK søger frivillige kontrollører
Hobro IK søger frivillige kontrollører